Hvis man kan snakke om ét møde, vi alle sammen har til fælles – men som de færreste selv husker – så er det vores møde med sundhedsplejersken. Sammen med mor og far er sundhedsplejersken med til at skabe en tryg ramme for nyfødte i familier i alle samfundslag i Danmark. Sundhedsplejerskerne er en hjørnesten i det danske velfærdssamfund for høj som for lav. Derfor har Mødrehjælpen i mange år og i mange sammenhænge arbejdet sammen med sundhedsplejersker, hvor fx socialrådgivere fra Mødrehjælpen og kommunale sundhedsplejersker arbejder sammen i den samme indsats. Et samarbejde, vi både er glade for og stolte over, og som vi ved, gør en kæmpe forskel for familierne.
Sidste år imødekom Mødrehjælpen næsten 22.000 henvendelser fra forældre, som søgte hjælp og rådgivning. En af dem var Tina, som var 19 år og ventede sit første barn.(1) Hun glædede sig til at få barnet, men hun var samtidig i tvivl om, hvorvidt faren til hendes barn ville bakke op om forældreskabet og vise interesse for deres fælles barn. Tanken om at stå alene med barnet bekymrede Tina. Hun var også i tvivl om sin egen forældreevne. Tina havde nemlig selv haft en kaotisk barndom med manglende overskud, engagement og omsorg fra de voksnes side. Det gjorde hende usikker på, om hun overhovedet kunne finde ud af at opdrage et barn alene, og hun havde ikke nogen rollemodeller at læne sig op ad. Usikkerheden omkring forældrerollen satte under graviditeten gang i en negativ spiral for Tina: Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre, hun manglede selvtillid, og den manglende praktiske, følelsesmæssige, økonomiske støtte og opbakning fra barnets far og øvrige familiemedlemmer bekymrede hende. Tina havde derfor brug for rådgivning om forældrerollen, og hvordan hun kunne håndtere relationen til sit barns far.
Med 1000 Dage vil Mødrehjælpen og Egmont Fonden hjælpe forældre som Tina. Det vil vi bl.a. ved at udvikle en helt ny helhedsorienteret, forbyggende tidlig indsats, der tager udgangspunkt i et digitalt univers, www.1000dage.dk, med et interaktivt læringsforløb for gravide og for forældre i de første 1.000 dage af deres barns liv. Via det digitale univers vil vi lede sårbare familier videre til støtte og hjælp i form af En Håndsrækning med babypakker, tilbud om at deltage i frivillige indsatser og gruppeforløb i deres lokalområde samt hjælp og individuel rådgivning hos Mødrehjælpen og andre aktører – herunder ikke mindst; sundhedsplejerskerne. Vi kommer ikke til at skabe et nyt system ved siden af det allerede eksisterende, men vi kommer til at lave et supplement, der både kan noget andet, men som også bygger bro til de tilbud, der allerede eksisterer.
På 1000dage.dk vil Tina derfor kunne finde artikler og se videoer, hvor andre unge mødre fortæller om deres usikkerhed og om, hvordan de har fået hjælp. Hun vil også kunne få vejledning i, hvor hun skal søge hjælp – f.eks. hos sin sundhedsplejerske – når hun kommer i tvivl om, hvordan hun f.eks. skal sikre en tryg tilknytning for sit barn. Tinas sundhedsplejerske vil også kunne hjælpe hende med at finde ud af, hvordan hun kan få etableret et socialt netværk, og på 1000dage.dk vil de sammen kunne finde frem til Mødrehjælpens lokale frivillige aktiviteter med alt fra babysvømning og trilleture med barnevognen til måltidsaktiviteter.
Tinas historie er et eksempel på, hvordan det offentlige og det civile Danmark kan supplere og styrke hinanden. Et eksempel på, hvordan 1 + 1 i praksis kan give 3.
Det danske velfærdssamfund er blandt verdens bedste til at støtte og tage hånd om langt de fleste familier. Der er imidlertid en gruppe gravide og forældre, som er svære at nå, trods de bedste bestræbelser, høj professionalitet og en aktiv indsats.
Det kan være en kommende mor, som Tina, der i sin egen barndom har oplevet svigt og derfor har svært ved eller er bange for at bede om hjælp. Det kan også være mødre og fædre, som aktivt forsøger at undgå det sundhedssystem, som vil hjælpe dem, fx fordi de har erfaringer fra det sociale system. Og flere forskere peger da også på, at de universelle indsatser, der tilbydes alle danske familier, og som hjælper langt størstedelen af dem, ikke altid er løsningen for de mest udsatte og sårbare børnefamilier(2). De kan have brug for specialsyede indsatser, som allerede findes i forskellige varianter. Ét af målene med 1000 Dage er derfor at udvikle og styrke samarbejdet på tværs af sektorerne omkring disse gravide og forældre – og dermed skabe stærke og tydelige broer mellem det offentlige og det civile system til gavn for de sårbare målgrupper.
Med 1000 Dage ønsker Mødrehjælpen og Egmont Fonden også at sætte ’tidlig indsats’ endnu højere på dagsordenen. Forskning peger nemlig på, at social ulighed viser sig allerede fra fødslen og i de første år af barnets liv, fx er det vist, at der er sammenhæng mellem et barns fødselsvægt, barnets skolegang og dets indkomst som voksen.(3) Det er en af årsagerne til, at sundhedsplejerskernes indsats er vigtig og, at vi med 1000 Dage har sat os for at nå endnu bredere ud med hjælp og støtte til de gravide og forældre, der har behov for det. Derfor vil vi arbejde målrettet med politisk forandring, hvor vi fx foreslår flere ressourcer til sundhedsplejen.
For at lykkes med disse indsatser har vi brug for at fortsætte og styrke det gode samarbejde, vi har med sundhedsplejersker over alt i Danmark. Sammen skal vi blive klogere på, hvordan vi rækker ud til de mest sårbare gravide og forældre, og sammen skal vi udvikle nye måder at formidle information på, og tilbyde rådgivning og støtte, så vi når ud til endnu flere gravide, mødre og fædre.
Mødrehjælpen har gode erfaringer med helhedsorienterede, tværfaglige partnerskaber, f.eks. i Familiens Hus i Høje-Taastrup og i Esbjerg, hvor sundhedsplejersker, jordemødre, socialrådgivere og frivillige kræfter er sammen om at hjælpe gravide og småbørnsfamilier hele vejen rundt om udfordringerne. Det er disse og andre gode erfaringer, vi tager med os i udviklingen af 1000 Dage. Det er vores håb og ambition, at vi, sammen med sundhedsplejerskerne og andre fagprofessionelle, kan få 1 og 1 til at give 3 og dermed hjælpe endnu flere forældre som Tina og hendes barn. Sammen kan vi sikre, at alle børn får den trygge start på livet, de har ret til. Derfor rækker vi hånden ud til et fortsat bredt og stærkt samarbejde.
[1] Tinas navn og detaljerne i historien henviser ikke til konkrete personer af hensyn til brugernes anonymitet.
[2] Ploug, Niels (red.) (2017): Social arv og social ulighed. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag.
– Jensen, Bente m.fl. (2009): Handlekompetencer i pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn og unge – indsats og effekt (HPA-projektet). En sammenfatning. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.
– Tybjerg, Jonatan (2017): ”Forskere: Samfundet skal blande sig mere i familier for at bryde den negative sociale arv” i Ugebrevet A4
(https://www.a4medier.dk/artikel-print/forskere-samfundet-skal-blande-sig-i-familier-for-at-bryde-den-sociale-arv)
– Landersø, Rasmus & Heckman, James J. (2016): ”The Scandinavian Fantasy: The Sources of Intergenerational Mobility in Denmark and the US” i The Scandinavian Journal of Economics, vol. 110, issue 1.
[3] Ottosen, Mai Heide m.fl. (2018): Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2018. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.