Spring til hovedindhold

Effektivt værktøj mod overvægt ligger ubrugt hen

Forfatter: Susanne Tøttenborg, Seniorkonsulent og cand. comm. i journalistik og forvaltning

Fotograf: Privat

Vi spiser mindre, når vi kan se på menutavlen, hvor mange kalorier der er i maden. Desværre tøver den danske fastfoodbranche med at indføre kaloriemærkning, selvom flere rapporter viser, at kaloriemærkning er et effektivt våben mod overvægt.

For mange danskere er fastfood, cafemad og take away-løsninger blevet hverdagskost, og de senere års stigning i forbruget forventes at fortsætte. Den slags mad har ofte et højt kalorieindhold både på grund af store portioner og højt indhold af fedt og sukker. Derfor har kunderne brug for tydelig næringsdeklaration – i købsøjeblikket – ligesom for varerne i supermarkedet. Vi har derfor udarbejdet guidelines for kaloriemærkning til fastfood-branchen, så kæderne sikkert og nemt kan komme i gang. Men stort set kun Joe & the Juice har indført kaloriemærkning i Danmark, selvom flere danske undersøgelser viser, at forbrugerne gerne vil have det. Kæderne argumenterer typisk med, at oplysningerne findes på nettet, men forskning – og al sund fornuft – siger, at kunderne ikke tjekker næringsoplysninger, inden de går ud og spiser.

 

Susanne Tøttenborg

Seniorkonsulent og cand. comm. i journalistik og forvaltning. Har de seneste 14 år arbejdet med kræft, kost og overvægt i Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning.

 

Sundere udbud og færre kalorier

Når kunderne i fastfoodrestauranten, kiosken eller på kaffebaren kan se kalorieindholdet på menutavlen sammen med prisen, bestiller de en burger, muffin eller en cafe latte med færre kalorier. Det viser Kræftens Bekæmpelses gennemgang af den videnskabelige litteratur om effekten af kaloriemærkning. Konklusionen bliver mere og mere entydig: Uanset målgruppe og spisesituation påvirkes kunderne i et eller andet omfang til at indtage færre kalorier, når der er kaloriemærkning.

7 af 10 er overvægtige i 2045

Næsten hver anden voksne dansker er overvægtig, og med den nuværende udvikling vil andelen være ca. 70 % i 2045. Det betyder, at ca. 55.000 danskere vil få kræft som følge af overvægt, hvis vi ikke får knækket kurven. Det svarer til, at alle nuværende indbyggere i Vejle Kommune får kræft inden 2045. Dertil kommer den øgede risiko for type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, muskelskelet- lidelser og psyko-sociale problemer.

Kaloriemærkning kan langt fra stå alene, men er et både billigt og effektivt tiltag mod overvægt. Udover at ændre kundernes præferencer sandsynliggør flere studier, at kaloriemærkning også forbedrer udbuddet på menukortene: Kæderne gør portionerne mindre, ændrer i opskrifterne, udvikler nyere og sundere retter og fjerner nogle gange de værste kaloriesyndere fra kortet. Et sundere udbud vil få en særlig positiv effekt for de grupper, som ofte køber convenienceløsninger og mad og drikke på farten.

Fastfood er kommet for at blive

Tre gode råd til at holde igen med kalorierne

  • Undgå supersizing eller flerstykstilbud. Det koster ekstra, og man kommer nemt til at spise eller drikke det hele.
  • Drop ekstra ost og peperoni på pizzaen.
  • Vælg kildevand i stedet for sodavand. Overvægt er den tredje største risikofaktor for kræft sammen med rygning og kost(2).

Overvægt øger risikoen for 11 kræftformer, især bryst- og tarmkræft. Ca. 55.000 danskere vil få kræft som følge af overvægt frem mod 2045, hvis udviklingen fortsætter(3).

Fordobling i skoleårene

Børnefamilier og unge er blandt de hyppigste brugere af den slags mad, og desværre sker der en stor stigning i andelen af overvægtige og svært overvægtige i børne- og ungdomsårene og de tidlige voksenår. Drengenes andel, som er 10 % ved skolestarten, er næsten fordoblet (18.5 %) i udskolingen, steget til 35 % i 16-24 års alderen og igen til 45 %, inden de bliver 35 år. For pigerne ser det knapt så slemt ud. (se figur).

Forebyggelse frem for behandling

Det er umuligt at behandle sig ud af overvægt og svær overvægt. Eneste farbare vej er at forebygge og knække fedmekurven ved at få overvægt højt på den nationale forebyggelsesdagsorden. Det vil kræve en mangeårig og helhjertet indsats fra alle leder og kanter i samfundet, herunder sundhedsplejerskerne. Desværre kan I ikke lære de børn og børnefamilier, som I har kontakt til, at holde godt øje med kalorierne på menutavlerne – endnu i hvert fald. Men Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker kan i relevante sammenhæng pege på kaloriemærkning som en dokumenteret effektiv løsning, som kan hjælpe børn og unge med at bevare normalvægten. WHO’s kræftforskningsagentur IARC anbefaler derfor også kaloriemærkning som et kost-effektivt tiltag i rapporten Energy Balance and Obesity fra 2017(1).

4-kløveret

4-kløveret er en strategisk alliance for sundhedsfremme og forebyggelse inden for kost og fysisk aktivitet, som har eksisteret siden 2008. 4-kløveret består af Diabetesforeningen, Forbrugerrådet Tænk, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse, hvis fælles vision er at forbedre folkesundheden ved at forebygge hjerte-karsygdomme, kræft, type2-diabetes og overvægt mere effektivt.

 

Kilder

  1. WHO: Energy Balance and Obesity. IARC Working Group, report No. 10. 2017 REPORT NO. 10
  2. Engholm G et al. NORDCAN: Cancer Incidence, Mortality, Prevalence and Survival in the Nordic Countries. 2016
  3. Andersson TM et al.: Avoidable cancer cases in the Nordic countries – The impact of overweight and obesity. European Journal of Cancer, 2017 Jul:79:106-118