Fædre føler sig velkomne hos sundhedsplejen – men ikke inviteret!

Et nyt projekt støtter udviklingen af nye fædre indsatser i sundhedsplejen og samler op på resultaterne.

Sundhedsplejersker landet over har i årevis arbejdet for at blive bedre til at involvere far under hjemmebesøg og andre af sundhedsplejens tilbud. Indsatsen er vigtig, da fædre kan bidrage med omsorg, der kan have unik betydning for børns trivsel og da fædres tidlige engagement i børneomsorg sikrer en mere stabil far-barn-relation senere i barndommen. I denne artikel kan du læse om en række sundhedsplejerskers erfaringer med at involvere fædre i sårbare familier. De er ansat i fire danske kommuner, der alle er partnere i fædreprojektet ”Til Gavn for Barnet”. Artiklen stiller skarpt på, hvorfor far er så vigtig for børn og hvad fædre efterlyser i mødet med sundhedsplejen.

”Sundhedsplejen har eksisteret i 80 år – og i de 80 år er det først inden for de sidste årtier, at vi for alvor er begyndt at inddrage fædre – og der er stadigvæk plads til udvikling. I svangreomsorgen er han først beskrevet som ”far” for nogle år siden – ellers har der været tale om ”en partner”.”

Pernille Fabricius, ledende sundhedsplejerske i Lyngby-Taarbæk Kommune

Far kan det samme som mor

I særdeleshed i de nordiske lande er vi vidner til en udvikling, hvor stadig flere fædres omsorgsrolle i familien nærmer sig den rolle, som mødrene traditionelt har haft (1).

Forskere antager i dag at far kan det samme som mor, når det gælder børneomsorg – med undtagelse af at føde og amme. Når far er alene med børnene, så udfylder han begge forældreroller og gør de samme ting, som mor ville have gjort. Det viser flere kvalitative studier. Til gengæld ser det ud til, at der er stærke vaner og præferencer på spil, når det gælder fædres og mødres børneomsorg. Når far og mor er sammen om barnet, så har de nemlig stadig tendens til at indtage stereotype kønsroller, når det gælder børneomsorg (2). Selvom fædre og mødre som udgangspunkt er lige gode til at drage omsorg for barnet, så viser forskningen, at støttende og omsorgsfulde fædre har helt særlig betydning for børn.

Fædres unikke betydning for børns trivsel

Fædres involvering og engagement i børneomsorg ser ud til at styrke børns psykosociale udvikling og uddannelsesmuligheder. Det viser litteraturgennemgangen i to omfattende internationale review over forskning i faderskab og fædre indsatser (3,4). Fædrenes involvering ser ud til at gavne børns trivsel – uanset hvilken social eller etnisk baggrund familien har. Børn har brug for deres fædre gennem hele barndommen, men især den tidlige kontakt ser ud til at være vigtig, fordi den skaber grundlaget for en stabil relation til far gennem barnets opvækst. Hvis far derimod er uengageret og distanceret i kontakten med sit tre måneder gamle spædbarn, så kan det føre til adfærdsproblemer senere i barndommen,(5). Forskerne ser også, at fædres omsorgsfulde leg med deres toårige børn har betydning for børnenes sociale tilpasningsevne i 10-års-alderen (6). I ungdommen er døtre af sensitive og involverede fædre ofte mere målrettede og ambitiøse, mens sønnerne tit selv bliver involverede og omsorgsfulde fædre, når deres far har været det (7).

Tryg og utryg far-barn-tilknytning går i arv

Der er således ofte en sammenhæng mellem fædres forhold til egne forældre og de tilknytningsmønstre, der opstår mellem far og barn. Ifølge den danske psykolog Svend Aage Madsen er mænds egne trygge tilknytninger til deres forældre den bedste indikator for en veludviklet omsorgsevne hos fædre. Således kan tilknytningsmønstre altså gå i arv – både på godt og ondt – med mindre den anden forælder i familien kan byde på andre tilknytningsmønstre, som påvirker børnene endnu mere (8).

Børn kan blive udsatte, når far mangler

Forsker Kenneth Reinickes gennemgang af international forskningslitteratur på området i hans nye bog ”De Unge Fædre” kan bekræfte, at fars involvering og omsorg er vigtig for børns udvikling (9). Børns relation til far har afgørende betydning, også når forældrene er skilt (3). Forskning viser nemlig, at børn af skilte forældre klarer sig bedre i skolen, hvis de har et velfungerende forhold til deres far, end hvis de ikke har. Samtidig ses det i den internationale litteratur, at børn, der vokser op uden relation til deres fædre, oftere lever i fattigdom, dropper ud af skolen, ryger, drikker og eksperimenterer med stoffer. De kommer også oftere i kontakt med retsvæsenet og bliver oftere fængslet (9). I dette lys er det således både en sundhedsfremme- og en forebyggelsesopgave at iværksætte sundhedsplejeindsatser, der styrker relationer mellem fædre og børn.

Far er velkommen hos sundhedsplejen – men ikke inviteret

I forbindelse med projekt ”Til Gavn for Barnet” har projektets sundhedsplejersker i samarbejde med Socialt Udviklingscenter SUS interviewet en række fædre i projektets fire kommuner. Disse interview satte gang i refleksion. Mette Sloth, der er sundhedsplejerske i Thisted Kommune, fortæller: ”Jeg hæfter mig meget ved, at fædrene siger, at de har følt sig velkomne, men ikke inviteret. Jeg tænkte, det kan da ikke passe. Men altså, hele processen med virkelig at se fædrene og høre deres ønsker, det har været en øjenåbner.” Fædrenes oplevelse af at være overset kommer bag på flere sundhedsplejersker i de fire kommuner. Mette Axelsen fra Lyngby-Taarbæk Kommune fortæller: ”Vi troede, vi var meget lige i forhold til hvordan vi behandler mor og far, og så fandt vi ud af, at det var vi faktisk ikke. Det har været vigtigt.”

Sundhedsplejen stiler breve og opkald til mor

Forskelsbehandlingen af fædre og mødre starter allerede i den måde sundhedsplejen kontakter de nybagte familier på. Anne Madsen, der er koordinator i et netværk for unge mødre og tilknyttet sundhedsplejen i Ringsted Kommune, fortæller: ”Efter vi er begyndt at sætte fokus på det her, er det virkelig gået op for mig, hvor fastcementeret mor-barn er. Og det er lige fra, at vi selvfølgelig skriver mors telefonnummer ned men uh, fars – det fik vi ikke lige med – til hvordan man behandles i statsforvaltningen. Vi taler rigtig meget om evidens, men det er ikke altid det, vi handler efter. Det synes jeg er en udfordring, som jeg er glad for, at vi er begyndt at tage fat i”. Også i Thisted Kommune hilser man det øgede fokus på fædre velkommen. Sundhedsplejerske Merethe Vinter tilføjer: ”Det er så relevant, det her projekt! Vi var måske en lille smule selvfede, fordi vi i forvejen havde et forældrefokuseret tilbud, men hold da op, hvor vi fik øje på vores egne huller ”. Ved hjælp af fædre interview og forskeroplæg har Projekt Til Gavn for Barnet skærpet sundhedsplejerskernes blik for, at der er rum til forbedring, når det gælder fædre involvering i sundhedsplejen og at det er vigtigt, at sundhedsplejens henvendelser rettes til både mor og far som ligeværdige forældre.

Fædre har gavn af viden om børneomsorg

Efter at have interviewet fædrene fastholder flere af sundhedsplejerskerne, at mange fædre har gavn af at få mere viden om børns udvikling og omsorgsbehov. Sundhedsplejerske Toni Gyldmark fra Frederiksberg kommune fortæller: ”Jeg tillader mig at blive overrasket – selvom det kan lyde lidt flabet – over, at der egentlig er så mange ting, jeg tror, fædrene ved, som jeg så kan høre, at det gør de ikke.” Sundhedsplejerskerne i de fire kommuner er dog positivt overraskede over mange fædres store interesse for at få mere viden og tage større del i børneomsorgen. Toni Gyldmark fortæller: ”Jeg har ikke kunnet undgå at tænke på, hvor begejstret en af de fædre vi interviewede var for, at han selv var blevet klædt bedre på til at deltage mere ligeværdigt med moren – og selv blev styrket i hans tro på, at han var god og vidste, hvad der var det rigtige at gøre i forhold til barnet. Det var også med til at give ham et slags godkendelsesstempel hos moren, som opfattede ham som mere kvalificeret.”

Som citatet antyder, står fædre stærkere i forældreskabet, når de har opbygget viden om og erfaring med børneomsorg – i særdeleshed hvis barnets mor er en såkaldt ”gatekeeper”; en mor, der ikke er tryg ved at overlade børnene til far (10). I dette lys kan øget fædre involvering både være til gavn for barnet og for familien som helhed.

Fædre er ikke meget for ”skole”

Kunsten er at formidle viden om børne- omsorg på en måde, som fædrene er åbne over for. Fædrene er nemlig ikke meget for kurser eller ”skole” med løftede pegefingre. Flere efterspørger dog konkret vejledning i forhold til børneomsorg – med afsæt i deres konkrete hverdag og behov. En indsats, der har vundet frem i sundhedsplejen i en række kommuner de senere år, er Fars Legestue. Her stiller sundhedsplejen et rum til rådighed, hvor fædre kan tumle og lege med deres børn sammen med andre fædre. Kenneth Saugstrup Christensen, der er far til tre, projektleder og mandlig facilitator i gruppeforløb til fædre i Thisted Kommune, fortæller: ”Jeg tror, at det er rigtig vigtigt med de sociale aktiviteter for fædrene. Min erfaring er nemlig, at hvis man har det sjovt, så har man også mere lyst til at møde op og til at lære”.

Forskellige fædre har forskellige behov

Selvom Fars Legestue er blevet populær, er dette tilbud ikke lige velegnet for alle fædre. Socialt Udviklingscenter SUS understreger, på baggrund af centerets undersøgelse, at forskellige fædre har forskellige behov. De fædre, der har god tilknytning til egne forældre og ikke kæmper med sociale problemer, foretrækker ofte tilbud af uforpligtende karakter – eksempelvis Fars Legestue. En far fortæller: ”Det er lidt meget at skulle sidde og dele i en fædre gruppe. I Fars Legestue kan man se hinanden lidt an, og selv tage initiativ til at knytte nogle bånd.”

Til gengæld har fædre, der af forskellige årsager har det sværere i deres faderskab, oftere brug for gruppeforløb og tilbud af mere forpligtende karakter. Umiddelbart tager de fleste fædre afstand fra at skulle sidde i rundkreds og snakke, men når de først har fundet vej ind i en gruppe, oplever sundhedsplejerskerne i projektet, at mange fædre har samme behov som mødrene for at dele deres erfaringer og stille spørgsmål. En far fortæller: ”Vi mødes kun i fædre gruppen – ikke ved siden af (privat). Det er virkelig rart at få lettet hjertet – og det er ikke nogen brokkeklub. Det er ærgerligt, at det ikke bliver tilbudt til andre generelt.”

Det er således en stående udfordring i sundhedsplejen at blive klogere på, hvordan tilbud til fædre skal udformes og hvad der kan vække fædres interesse for at tage imod sundhedsplejetilbud. Første skridt på vejen er at stile breve og opkald fra sundhedsplejersken til både mor og far.

Fakta

1. Projekt ”Til Gavn for Barnet”
   I 2016 gik sundhedsplejersker fra fire danske kommuner sammen med organisationen Home-Start, der tilbyder trængende familier frivilligbaseret venskab og praktisk hjælp i hjemmet, i gang med at udvikle eller forbedre deres indsatser til fædre i sårbare familier. Dette arbejde indgik i projekt Til Gavn for Barnet, som Socialt Udviklingscenter SUS står bag; et projekt der netop har til formål at styrke relationen mellem far og barn i sårbare familier, så flere børn kan vokse op med ”to skud i bøssen” når det gælder forældre-børn-relationer. Projekt Til Gavn for Barnet er finansieret af Det Obelske Familiefond. Du kan læse mere om projektet og downloade et temahæfte om projekt Til Gavn For Barnet på www.sus.dk/cases/til-gavn-for-barnet/
2. Deltagere i Til Gavn For Barnet
   De fem projekthold, der deltager i projekt Til Gavn For Barnet, er Frederiksberg sundhedspleje, Lyngby Taarbæk sundhedspleje, Familien i Vækst under sundhedsplejen i Thisted Kommune, Netværket under sundhedsplejen i Ringsted Kommune samt organisationen Home-Start. Mens nogle projekthold har videreudviklet deres eksisterende fædre indsatser, arbejder andre projekthold på at bygge nye indsatser op fra bunden. Læs mere på www.sus.dk/cases/til-gavn-for-barnet/ om de indsatser, som de enkelte projekthold udvikler.
3. Gratis forskningsbaseret og praksisrettet vidensnotat om fædre
   Sundhedsplejerskerne i projekt Til Gavn For Barnet fik let adgang til ny forskning om fædre; Center for Børneliv har udviklet et vidensnotat til projektet, der samler den nyeste forskning om faderomsorgs betydning for børn og om hvilke livsvilkår, der kan gøre far-barn-relationer skrøbelige. Du kan læse dette vidensnotat samt et nyhedsbrev om fædre forskning på www.centerforbørneliv.dk

Billedetekst: ”Projektholdet fra Frederiksberg Kommune drøfter mulige fædreindsatser på udviklingsworkshop i projekt Til Gavn for Barnet”

Det er familien, der tæller

Et livsvilkår, der for alvor kan skade børns fysiske og mentale trivsel og udvikling, er alvorlige konflikter mellem forældre – uanset om forældrene er skilt eller samboende. Det viser en ny og omfattende gennemgang af forskningslitteratur, som en engelsk forskergruppe står bag (11). Denne nye undersøgelse er vigtig at holde sig for øje under planlægningen af nye sundhedsplejeindsatser til mødre og fædre. Endnu mere vigtigt end at støtte mor eller far kan det nemlig være at støtte forældrenes indbyrdes kommunikation, så de formår at tage et fælles ansvar for børneomsorgen.

Hvad kan du gøre som sundhedsplejerske?

1. Involver far allerede under graviditeten, hvis det er muligt – du kan eksempelvis spørge ind til, hvilken slags far han ønsker at være for sit barn.
2. Tilstræb at stile alle henvendelser fra sundhedsplejen til begge forældre.
3. Tilpas indsatser til fædres forskelligartede behov – til fædre, der efterspørger uforpligtende tilbud såsom Fars Legestue og til fædre, der har behov for mere støtte og opfølgning, eksempelvis i gruppeforløb.
4. Undersøg hvilken viden den enkelte far efterspørger frem for selv at tage styringen i samtalen.
5. Fortæl familien, at det er en fordel, hvis far får mulighed for at få alenetid med barnet. Det giver fædre gode forudsætninger for at opbygge erfaring og selvtillid i forældrerollen, der er et stærkt fundament for stabile far-barn-relationer.
6. Alvorlige forældrekonflikter er noget af det allermest skadelige for børn. Tænk så vidt det er muligt forældrenes forhold, fællesskab og samarbejde ind i alle former for indsatser.