Gratis behandling til unge med Binge Eating Disorder (BED) – men hvor bliver de unge af?

BED hos børn og unge

Binge Eating Disorder (BED) er en ny spiseforstyrrelsesdiagnose, som de færreste kender til. Ikke desto mindre er denne diagnose formodentlig lige så hyppig som bulimi og anoreksi til sammen. I Danmark er der ca. 40.000 mennesker, som lider af BED.

Hos voksne er BED karakteriseret ved overspisninger med kontroltab. Personen spiser en stor mængde på kort tid uden at kunne stoppe og er efterfølgende plaget af ubehag og voldsomme følelser som skam og væmmelse. Mange voksne beskriver, at overspisningerne er startet allerede i barndommen eller ungdommen.

Hos børn og unge har overspisninger ikke nødvendigvis den samme størrelse, og de har ikke altid de samme følelsesmæssige reaktioner. Hos den unge målgruppe er det derimod vigtigt at undersøge, om de har såkaldt ‘spisning med kontroltab.’  Spisning med kontroltab er episoder, hvor den unge spiser uden at kunne stoppe. Hvis der forekommer spisning med kontroltab hos børn, femdobler det risikoen for at udvikle BED senere hen.

Der har de seneste år været mere fokus på BED, og i 2022 fik Kompetencecenter for spiseforstyrrelser puljemidler til at tilpasse den eksisterende behandling til unge fra 15-18 år. Der er altså nu et gratis tilbud, men deltagerne er svære at finde. Det skyldes måske manglende viden hos de rette fagpersoner?

Eller måske skyldes det manglende viden hos de unge selv og deres nærmeste?

I dag kender de fleste til anoreksi, bulimi og andre psykiatriske diagnoser, men de færreste kender til BED. Få ved, at det er en spiseforstyrrelse, man kan få behandling for. Mange (unge) med BED beskriver en fornemmelse af, at de bare skal tage sig sammen, og at det først og fremmest er vægten, der skal gøres noget ved. Vægtproblemer er dog ofte en følge af spiseforstyrrelsen, og et for stort fokus på netop vægttab kan forværre spiseforstyrrelsessymptomerne.

Behandling af børn og unge med spiseforstyrrelser

Når en spiseforstyrrelse rammer et ungt menneske eller et barn, ser det på overfladen ud til at handle om overoptagethed af mad, vægt, spisning, sundhed og egen krop, men en spiseforstyrrelse rummer meget mere end det. Spiseforstyrrelsen er ofte et forsøg på at tackle andre udfordringer i livet, men kan have store konsekvenser for relationen til venner, familie, skole, fritidsinteresser, selvbillede m.m.

Mange trækker sig fra familie og venner, lukker sig om sig selv og får angst eller depressive symptomer, i værste fald selvmordstanker. Derfor er der i behandlingen fokus på at hjælpe den unge med at forstå sig selv, og hvilke udfordringer spiseforstyrrelsen måske hjælper med at tackle. Samtidig arbejdes der med konkrete adfærdsændringer for at bryde med fastlåste mønstre, skabe fysiologisk ro, nye vaner og nye måder at håndtere følelser på.

I behandlingen af spiseforstyrrelser hos børn og unge er det afgørende, at forældrene (og evt. andre pårørende) inddrages, så de kan forstå og støtte bedst muligt. Den unge skal føle sig set, hørt og forstået – ikke kun af behandlere men også af forældrene, så relationen kan styrkes, og de kan samarbejde om et liv uden en spiseforstyrrelse.

Samtidig hjælpes de pårørende til at håndtere de udfordringer, en spiseforstyrrelse kan afstedkomme. Mange kan føle afmagt og blive i tvivl om, hvordan de skal agere. I behandling skabes et trygt rum og et fælles sprog til at tale om de konsekvenser, som en spiseforstyrrelse kan have for liv og relationer.

I behandling af spiseforstyrrelser skal der arbejdes flersporet og tværfagligt, dvs. den skal indebære såvel psykologsamtaler som behandling ved klinisk diætist. Hvis det er relevant, kan der også tilbydes lægesamtaler og kropsterapi ved fysioterapeut. Behandling baseres på en grundig udredning og en vurdering af sygdomsgrad, motivation og behandlingsbehov, inden et behandlingsforløb påbegyndes.

Behandling af unge med BED

Igennem et par årtier har der eksisteret behandling til voksne med BED. Denne behandling har Kompetencecentret fået midler til at tilpasse til den unge målgruppe. Projektet indebærer 20 sessioners gruppeterapi suppleret med gruppebehandling ved klinisk diætist. Behandlingen foregår en eftermiddag om ugen i afslappede omgivelser.

De unge er afhængige af forældrene, når det gælder adfærdsændringer, særligt implementering af regelmæssige måltider.

Forældrene inddrages derfor løbende i behandlingen. Første gang ved den indledende vurdering og opstart af forløbet, siden inviteres forældrene med til familiesamtaler og pårørendearrangement. Når behandlingen afsluttes, inviteres de med til en afsluttende samtale med fokus på tilbagefaldsforebyggelse og støtte fremadrettet.

Al forskning peger på, at forekomsten af spisning med kontroltab og overspisninger er lige så hyppigt forekommende hos de unge som hos de voksne, men de unge henvender sig sjældnere med ønske om behandling. Når de først henvender sig, er de dog lige så motiverede for behandling og overraskede over, at gruppeterapi og forældreinddragelse faktisk er ok, selvom man er mellem 15 og 18 år.

Om Kompetencecenter for spiseforstyrrelser

Kompetencecenter for spiseforstyrrelser er etableret af tidligere behandlere fra Psykoterapeutisk Center Stolpegård i Gentofte og Rigshospitalets Anoreksiklinik. Kompetence-centret ledes af psykolog Birgitte Hartvig Schousboe og klinisk diætist Lene Kiib Hecht, begge med mange års ledelseserfaring fra Region Hovedstadens Psykiatri.

Behandlerteamet består af autoriseret sundhedspersonale som psykologer, sygeplejersker, kliniske diætister, speciallæge i psykiatri og fysioterapeut. De kombinerer lang erfaring fra psykiatrien med den nyeste viden indenfor udredning, behandling, rådgivning, undervisning og supervision.

I Kompetencecentret behandles alle typer af spiseforstyrrelser – ofte i kombination med angst, OCD, traumer og depression, og behandlerteamet har særlig viden om familieterapi og forældreinddragelse. Man er efterfølgende plaget af ubehag og voldsomme følelser som skam og væmmelse.