Kender du det, at du kommer hjem til en nybagt familie, måske en familie, der også er ny i Danmark eller kommunen, og så kommer samtalen til at handle om noget helt andet, end det, der var meningen, fordi familien døjer med andre udfordringer?
Det boligsociale kan være en stærk samarbejdspartner ind i familierne, fordi det ofte kun er begrænset af én ting og det er om familierne bor i alment boligbyggeri – gør de det, er mulighederne for støtte mange – det kan være hjemmebesøg, hvor der bliver sat fokus på kost, daginstitution, sprogstimulering m.m., men det kan også være at få introduceret familien i positive sociale netværk, brobygge til andre kommunale institutioner eller foreninger og meget mere. Bor familierne i et boligsocialt område, er der ikke noget problem, der er for lille.
Et samarbejde med det boligsociale ville kunne give sundhedsplejersken mulighed for at fokusere på kerneopgaven omkring den lille nye familie, mens det boligsociale kan supplere, der hvor sundhedsplejersken slipper, eller hvor fokus forskydes.
Der findes 72 boligsociale helhedsplaner på landsplan. En helhedsplan løber over fire år og er et samarbejde mellem Landsbyggefonden, boligselskaberne og den pågældende kommune. Landsbyggefonden, som egentligt består af en fælles opsparing fra alle, der bor alment, bidrager med størstedelen af finansieringen, mens kommunen og boligselskaberne bidrager med det resterende. De boligsociale helhedsplaner arbejder med boligforlig fastsat af regeringen. Det boligforlig, der arbejdes med p.t. har fire fokusområder, nemlig;
Det boligsociale er derfor bundet af overordnede fokusområder, men selve arbejdet og metodetilgangen er ofte fleksibel og tilpasningsdygtig. Ofte er vores rolle brobygning mellem beboeren og det frivillige eller kommunale, eller vi er understøttende i forhold til de kommunale indsatser. Alle beboere i en kommune skal have lige adgang til de kommunale instanser, og bor man i et udsat boligområde, er der, gennem det boligsociale, mulighed for at få ekstra hjælp udover og i samspil med de kommunale kerneopgaver.
Ofte er det boligsociale repræsenteret af mange forskellige fagligheder, hvilket giver mulighed for, at vi sammen kan sikre en helhedsorienteret tidlig indsats, hvor man kan følge familien over længere tid. Det boligsociale har ofte tid og mulighed til at fokusere på relationsdannelse og empowerment, hvor vi hellere vil lære beboeren at fiske end at købe en fisk.
I en rapport om familier i udsatte områder, der blev udarbejdet af VIVE i 2018, fokuseres der på, at børn i udsatte boligområder er væsentligt mere udsatte og sårbare sammenlignet med resten af befolkningen. [1] En stor del af de sårbare familier i boligområderne har desuden en kompleks social profil og ofte påvirker de sociale udfordringer hinanden indbyrdes. Det betyder, at der sjældent er en nem løsning til familiens udfordringer, men at der i stedet ofte skal igangsættes en mere helhedsorienteret indsats. Center For Boligsocial Udvikling (CFBU) peger desuden på, at sårbare familier ofte har en lang række udfordringer, der kan bestå af økonomiske forhold, psykiske og fysiske helbredsproblemer, svagt eller manglende netværk og kulturelle udfordringer særligt for de familier, der ikke er vokset op i Danmark.
Flere undersøgelser peger desuden på fattigdom[2] i børnefamilier, som en udfordring, der er særlig relevant i udsatte boligområder, da koncentrationen af lavindkomstfamilier er væsentlig større end gennemsnittet på landsplan. Ifølge VIVE vokser 25 % af de 0-6-årige op i fattigdom i udsatte boligområder, på landsplan er den tilsvarende andel 8 %.[3]
Den boligsociale økonomirådgivning i Horsens hjælper p.t. i gennemsnit 80 personer om året, hvoraf en stor del af disse er børnefamilier. Dette kan, sammen med de faktuelle indkomster og den store forekomst af svag beskæftigelsestilknytning og lavt uddannelsesniveau i de boligsociale områder, ses som en klar indikation på, at en stor andel af familierne i de boligsociale områder har en svag økonomi og deraf de udfordringer, der følger af en svag økonomi.
CFBU undersøger best practice i forhold til bl.a. forældrekurser, der skal understøtte og udvikle forældrekompetencer, hvor de understreger, at forældre i udsatte boligområder med dertilhørende sproglige udfordringer og lavt uddannelsesniveau får mindre ud af at sidde og få serveret information, uden selv at afprøve det eller se det i aktion. Det boligsociale støtter den form for læring med kroppen først, hvor fokus er på forandringer, som kan udføres af familien selv med eventuel opstartsstøtte fra en fagperson. Forskning peger på, at familieindsatser bør være multifacetteret, forstået på den måde, at viden bør forklares simpelt og anvisende og følges op af konkret handling og mulighed for diskussion.[4] I stedet for at fokusere på eventuelle problemstillinger og udfordringer, viser man forældrene måder de kan handle sig ud af dem og giver dem redskaber til at bruge, så de kan fortsætte det positive samvær med deres børn samt opbygge selvtillid og mestringskompetencer i forældrerollen.[5] Gode relationer mellem forældre og børn er afgørende for barnets tilknytning, så forældre kan støtte deres børns udvikling, skolegang m.m. I det boligsociale vil den boligsociale medarbejder vejlede forældrene i en fortsat positiv udvikling med fokus på at fremme kompetencer, initiativ og selvstændighed for både børn og forældre.
Lektor ved DPU, Aarhus Universitet, Kirsten Elisa Petersen har fulgt sundhedsplejens indsatser i flere boligområder i København, hvor der var iværksat ekstra indsats målrettet sårbare familier.[6] Hendes undersøgelser bekræfter at tidlige forebyggende indsatser kan modvirke konsekvenserne af social ulighed, samt sociale, emotionelle og kognitive problemer hos barnet. Faktisk kan selv små indsatser markant forbedre barnets livskvalitet i resten af barnets opvækst. Sundhedsplejen er en indsats som få fravælger, og som derfor har en markant indflydelse og mulighed for at komme tæt på også socialt sårbare familier. Ressourcestærke familier har større tendens til selv at opsøge og benytte indsatser og netværk til støtte i deres forældreskab, hvorimod sårbare familier i langt højere grad står alene med opgaven, da netværket ofte er mindre (f.eks pga. manglende tilknytning til arbejdsmarkedet), og ressourcerne til at opsøge viden kan være små.
Kirsten Elisa Petersens forskning viser, at der fortsat er børn med dårlig almen tilstand (dårlige tænder, kost, overvægt osv.) som er socialt betingede. Derfor er det vigtigt at forstå, at den vigtigste indsats er den, der kommer først, nemlig sundhedplejersken. I det boligsociale kan vi være med til at løfte opgaven og måske være dem, der kommer næst? Og som har mulighed for at følge familien igennem hele livet. Vi vil meget gerne være med til at løfte opgaven og håber, I har lyst til at invitere os indenfor.
Det boligsociale vil gerne være en relevant samarbejdspartner. Vi kan være en mulighed for at følge op på delmål, som I sætter med familierne. Vi kan være med til at afhjælpe andre udfordringer hos familien, som ligger udover sundhedsplejens kerneopgaver, men som alligevel påvirker trivslen hos familien eller forældrenes overskud til at tage sig af det lille nye liv. Vi kan også alt muligt andet, så vores spørgsmål er, hvad fylder hos jer, når I kommer ud til sårbare familier i de udsatte boligområder?
[1] ’Boligsociale indsatser til småbørnsfamilier i udsatte boligområder’, VIVE, 2018.
[2] Der findes ikke længere en fattigdomsgrænse i Danmark, men fattigdom udregnes sædvanligvis som under halvdelen af medianindkomsten og er særlig vægtig i en periode over 3 år og rammer særligt hårdt børn i teenagealderen ift. deres fremtidige liv mht. uddannelse og beskæftigelse mm. Se mere i teksten.
[3] ’Boligsociale indsatser til småbørnsfamilier i udsatte boligområder’, VIVE, 2018.
[4] Marklund et al., 2012: Nordens Børn – Tidlige indsatser for børn og familier. Nordens Velfærdscenter.
[5] Hello Kitchens foreløbig evaluering af Mors Verdenskøkken, 2018, http://hellokitchen.dk/morsverdenskoekken