Spring til hovedindhold

Hygiejne-Nudging

Forfatter: Line Rosengaard, Cand.pæd.pæd.psyk, partner i konsulentvirksomheden Conceptmaking

Fotograf: Conceptmaking

Konventionel rengøring, som vi kender den i dag, har først og fremmest en visuel effekt på omgivelserne, men en ringe effekt på mikroorganismerne(1).

Skal smittespredning reduceres er løsningen ikke nødvendigvis at øge den konventionelle rengøring. Det, der i stedet er brug for, er at supplere med målrettet aftørring af kritiske kontaktflader i takt med, at de bliver berørt/forurenet. Erfaringer fra et velfærdsteknologisk projekt i Aarhus peger på, at det af sundhedsmæssige, økonomiske, praktiske og ikke mindst dannelsesmæssige årsager giver rigtig god mening, at brugerne, som et supplement til den konventionelle rengøring, tørrer udvalgte overflader af og bidrager til renholdelsen af omgivelserne i løbet af dagen.

Urbanisering og høj mennesketæthed øger smittespredning

I takt med urbaniseringen og den deraf høje mennesketæthed er smittespredning mere nærværende i dag end tidligere, hvor der var længere mellem bebyggelse, og hvor bygninger var mindre. I dag samles mange mennesker i de samme bygninger og deler de fysiske omgivelser og dermed også mikroorganismer.

Undersøgelser fra bl.a. University of Arizona(2) viser, at hvis én person, inficeret med sygdomsfremkaldende bakterie eller virus, tager på job, vil 50% af berøringsfladerne og 50% af kollegernes hænder være inficeret med den ’medbragte’ bakterie eller vira efter kun 4 timer.

Tunge udgiftsposter forbundet med fravær, manglende produktivitet og hverdagsgener i forbindelse med sygdom er noget vi alle i en eller anden grad kan forholde os til. Zoomer vi ud, har smittespredning en helt anden og langt mere alvorlig dimension. Et eksempel på dette er stigningen af forekomsten og spredning af multiresistente bakterier som bl.a. MRSA(3). Forskere på tværs af fag arbejder sammen om at håndtere de smittesprednings- risici, som urbaniseringen, den eksplosionsagtig befolkningstilvækst, større rejseaktiviteter, voksende antibiotikaresistens m.m. fører med sig. Thomas Elmquist, professor i systemøkologi ved Stochholm Resilience Center, peger på, at urbaniseringen har den største betydning for smittespredning, og at vi de næste 20 år kommer til at bygge lige så mange byer, som vi har gjort de sidste 6.000 år – ”vi bliver en urban organisme.”(4) I dette lys giver det god mening at udvikle vores hygiejneforståelse og -adfærd, så den følger med de ændrede samfundsforhold. Håndhygiejne er ikke nok – der skal tænkes i både hænder og miljø Hans Jørn Kolmos, professor og overlæge i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, har længe italesat behovet for at komme videre end kun til at tænke og intervenere i forhold til rene hænder, hvis man vil bryde smittevejene i bygninger, hvor mange mennesker er samlet. Kolmos’ budskab er, at der skal tænkes i helheder, og der skal skabes en hygiejneadfærd, som både retter sig mod hænder og de fysiske omgivelser. Er der sygdomsfremkaldende mikroorganismer i miljøet, vil man meget hurtigt, efter at have vasket hænder, have dem forurenet igen. En allerede afprøvet og effektiv metode til at skabe renere omgivelser er at tørre kontaktsteder af nogle gange i løbet af dagen. Forskningsresultater fra UK og USA fra henholdsvis en skole og fra et  hospital(5) viser, at jævnlig aftørring af ’kritiske overflader’, som er de overflader, der berøres mest, kan mindske smittespredning og dermed reducere sygefraværet markant(6). Denne viden er blevet omsat til en konkret velfærdsteknologisk løsning, som nudger brugerne til at være medskaber af et renere og sundere arbejdsmiljø samt indeklima.

Velfærdsteknologisk løsning

Zurface er navnet på den nye velfærds-teknologisk løsning, som gennem nudging(7) og IoT (Internet of Things) har til formål at mindske smittespredning i bygninger, hvor mange mennesker er samlet fx på skoler, hospitaler, kontorer, plejehjem og lignende. Løsningen aktiverer brugerne til at aftørre udvalgte overflader og er i første omgang skabt for at mindske smittespredning samt reducere den tunge samfundsmæssige udgift forbundet med kortidssygefravær. Mindre sygdom og færre sygedage er ikke kun godt for økonomien, det betyder samtidig mindre stress for børnefamilier og færre komplikationer og genindlæggelser for syge og svage på hospitaler og plejehjem.

Zurface er en intelligent servietdispenser, der kan kommunikere til brugerne og med lysblik fortælle dem, hvornår der er behov for at tørre overflader af. Proto-typen blev udviklet og testet i 2016 i en 5. klasse på en Aarhusiansk folkeskole med støtte fra Aarhus Kommunes velfærdsteknologiske udviklingspulje. Biologiske- og mikrobiologiske testresultater viste signifikant renere overflader i testperioden og for brugerne en øget tilfredshed og trivsel i klasserummet.

Læringsmoduler om hygiejne samt brug af gamification

For langt de fleste opfattes oprydning og rengøring som værende kedeligt, og noget man gerne vil udskyde eller undslippe.

Adfærds-forsker B.J. Fogg fra Standford University peger på, at hvis en ny adfærd er nem for brugerne at udføre, er der kun behov for minimal motivation. Med dette i baghovedet blev der udviklet en løsning, som gjorde det muligt for børnene, på en simpel måde, at tørre af og vaske hænder på mellem 2 og 5 minutter. Med bekymring for, at det over tid ville blive vanskeligt at opretholde den nye deltagende adfærd, blev der som et supplement til Zurface udviklet og afprøvet læringsmoduler med det formål at højne børnenes viden om hygiejne og dermed skabe mening til aftørings-aktiviteten. Derudover blev der eksperimenteret med digital gamification for at gøre det sjovere for børnene at deltage. Gamification er, når man anvender spilelementer til ting eller aktiviteter, som ikke er spil – det kan dreje sig om små konkurrencer eller ”belønninger” for at fremme en ønsket brugeradfærd.

Brugere som medskabere af et sundere og renere miljø

”Børnene har ikke syntes, at det var træls eller uretfærdigt, at de skulle tørre borde af. Jeg tror egentligt, de har nydt, at så var der styr på tingene, og det var faktisk rart, at der var tørret af og klar til det næste, der skulle ske. Det har da også gjort, at vi ikke i så høj grad har set tusch-tegninger og blyantstreger på bordene. Det er som om, det også smitter af på det her med, at man ikke griser bordet til, når man lige har tørret det af – så det er en anden bonus.” (Signe Kjær Madsen, klasselærer i testklassen).

 

Konventionel rengøring, som vi kender den i dag, har først og fremmest en visuel effekt på omgivelserne, men en ringe effekt på mikroorganismerne(8). Skal smittespredning reduceres, er løsningen derfor ikke nødvendigvis at øge den konventionelle rengøring. Det, der i stedet er brug for, er at supplere med målrettet aftørring af kritiske kontaktflader i takt med, at de bliver berørt/forurenet. Mikrobiologiske effektmålinger i testklassen fra Aarhus viste, at der om morgenen ikke var mikroorganismer i klassen, men graden af forurening skete i takt med, at rummet blev brugt, og dagen skred frem. I testperioden tørrede børnene kontaktstederne af to gange om dagen og holdt på denne måde forureningen nede på et kontrolleret niveau.

Testresultaterne viste, at overfladerne i klasserummet gik fra, før testen, at være meget uren, i mikrobiologisk forstand, til at være rent i testperioden. Erfaringer fra projektet peger dels på, at det ikke var vanskeligt at nudge brugerne til aftørring, dels at det af sundhedsmæssige, økonomiske, praktiske og dannelsesmæssige årsager giver rigtig god mening, at brugerne, som et supplement til den konventionelle rengøring, selv tørrer af og bidrager til renholdelsen af omgivelserne i løbet af dagen.

Hele rapporten inkl. uddybning af kvalitative og kvantitative resultater kan hentes her: https://www.aarhus.dk/~/media/Subsites/Velfaerdsteknologi/VTU/Hygiejne-Nudging-System—OPI-rapport.pdf

Næste skridt

På baggrund af de gode testresultater er planen at udbrede Zurface i stor skala på skoleområdet. Hans Jørn Kolmos, professor og overlæge i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, som har fulgt projektet fra Aarhus på sidelinjen, håber på i 2017/18 at kunne igangsætte et forskningsprojekt med Zurface på Odense Universitetshospital. Dette i forbindelse med allerede planlagte test på udvalgte afdelinger, som sker med afsæt i Patient@Home programmet.

Se videoen om Zurface og testskolen i Aarhus https://www.youtube.com/watch?v=bwwEVLqDW5o