LEGATMODTAGERE: Lisbet Knudsen, Karin Troelsgård, sundhedsplejersker og Marte Meo terapeuter i Brønshøj/Vanløse kommune.
Ca. 110 Marte Meo terapeuter fra hele Norden mødtes midt i maj på Færøerne.
Konferencen blev afholdt på Hotel Færoyar med en flot udsigt over Thorshavn og det skiftende færøske vejr.
Der var flere interessante indlæg fra fagfolk, der arbejder aktivt med Marte Meo, både forskere og praktikere som delagtiggjorde os i deres viden og erfaringer. Vi kunne godt have tænkt os, at der havde været større fokus på nyere forskning, som er relevant, når man arbejder med samspil og relationer.
Derudover var der indlagt tid til at se den færøske natur bla. en sejltur til Westmanna fuglefjeld.
Samlet set blev vi endnu engang bekræftet i, at metoden kan bruges i arbejdet med menneskelige relationer både til forebyggelse og med fordel kan være en del af nøglen til at forstå og arbejde med svære problematikker. Vi blev præsenteret for, at metoden også kan bruges i mere uortodokse sammenhænge.
Lisbet Knudsen og Karin Troelsgård
Lisbet Knudsen og Karin Troelsgård er begge uddannede sundhedsplejersker og Marte Meo terapeuter.
Begge arbejder i sundhedsplejen Brønshøj Vanløse i Københavns Kommune.
Vi har haft stor glæde af Marte Meo metoden både i vores arbejde i familierne, i daginstitutioner og i skoler.
Der var, som noget nyt, mere fokus på at bruge filmklip forebyggende for at støtte det udviklingsstøttende samspil end der har været tidligere, hvilket er nyttigt for sundhedsplejersker at være opmærksomme på.
Stort indtryk gjorde workshop om inklusion i skolen, hvordan små virkemidler kan ændre skoledagen fra kaos, mobning og skældud, til et behageligt, positivt læringsrum, hvor alle bliver set.
Samlet set virker det som om metoden udvikler sig hen mod at blive mindre rigid. Man kan nu også i forbyggende øjemed bruge model-filmklip i stedet for som tidligere udelukkende at tage udgangspunkt i film af dem, som har brug for hjælp. Lige som man har intensiveret arbejdet med at lade børn og unge se filmklip af sig selv for at arbejde med at styrke fx sociale kompetencer og legekompetencer og således give barnet et nyt billede af sig selv.
Netop sociale kompetencer og legekompetencer læres kun ved at gøre det og er aktuelt meget udfordret af smartphones og IPads.
Maria Arts indledte, som hun plejer, kongressen med sidste nyt fra hendes verden, med foredrag og udvikling af Marte Meo.
Hun udtrykte fra starten det, vi tænker, er det vigtigste at nævne, nemlig at Marte Meo er en enkel metode.” Keep it simple”.
At mange mennesker lærer mest ved at se billeder af sig selv eller andre.
Hun nævnte, at det sidste nye inden for arbejdet med Marte Meo er udarbejdelsen af learning sets på siden https://www.storypark.com/au/, som er en hjemmeside, hvor man som fagperson eller forældre kan abonnere på et antal samspilsklip som illustrerer godt samspil.
Maria kaldte det for Golden buttons, idet man klikker sig ind på det, der er interessant for den enkelte.
Hun berettede ligeledes om et af de seneste nye tiltag nemlig sit arbejde med forældreløse børn i Afrika. Maria vejleder personalet i det gode samspil, fordi de kan sørge nok så godt for børnenes fysiske behov, men først når de får menneskelig kontakt – det hun kalder The golden gift – holder de op med at græde og begynder at trives.
At se, vente og følge barnets initiativ er fortsat en meget væsentlig kompetence hos forældre eller omsorgspersoner. Jytte Birk Sørensen (JBS) mener at netop det, giver barnet en realistisk optimisme, barnet får en tro på, at det nok skal kunne lære en ny færdighed, fx at gå. Og det er forudsætningen for, at barnet udvikler sig til et socialt, personligt og fagligt kompetent menneske.
JBS er bla. optaget af, hvordan vi ser på familier, hvis børn henvises til psykiatrisk udredning. At vi skal være åbne for, at der kan ligge relationelle vanskeligheder til grund for barnets symptomer, for ikke at give diagnoser på fejlagtigt grundlag og kunne hjælpe barn og familie bedst muligt.
Konkret beskrev hun, hvordan et 4 ugers Marte Meo forløb for en familie på Risskov Børnepsykiatriske afdeling ændrede barnets adfærd fra oprindeligt at have været henvist til udredning for ADHD, til at man så et kontaktstærkt barn med øjenkontakt og evne til at vise gensidighed. Han var som 2-årig blevet storebror til en søster, der som 1-årig fik leukæmi. Da man så hans adfærd som et reaktionsmønster på en krise, blev det relevant at arbejde med tilknytningen.
Allan Stevn Bach (ASB) betegner Marte Meo metoden som en mentaliseringsmetode, den giver mulighed for at kunne se den anden indefra og sig selv udefra. Ifølge ASB er sund tilknytning en betingelse for at kunne mentalisere. Konkret ses dette ved at barnet viser kontaktglæde. Det spæde barn er født med evnen til social kontakt, men opnås den ikke i tilstrækkelig grad, slukkes spejlneuronerne, som gør gensidigheden mulig.
Både han og Jytte Birk Sørensen understreger, at det er vigtigt at se på barnet i en konflikt, som et barn som søger kontakt og ikke grænser.
Berit Reimer fra familieinstitutionen Bülowsvej på Frederiksberg fortalte, hvordan de aktivt bruger Marte Meo til at beskrive barnets kompetencer og dets potentiale for at kunne indgå i udviklingsstøttende samspil. Man laver udviklingsmål for det enkelte barn som fx søge/forvente kontakt og evaluerer handlingsplanerne løbende. Opholdet på Bülowsvej bruges til at finde det rette fremtidige opholdssted for barnet. Dette opholdssted får ligeledes et Marte Meo forløb med henblik på at fortsætte arbejdet med det udviklingsstøttende samspil med barnet.
Arbejdet med Marte Meo i skoler blev illustreret vældig godt af Jane Larsen. Hun præsenterede et projekt, som blev lavet med en 4-klasse i Greve. Det er mundet ud i PPR Greves pakke ”Styrk de gode relationer i klassen” som tilbydes i kommunen. Betydningen af at børnene ses og mødes udviklingsstøttende blev tydelig for de involverede lærere. Både elever og lærere oplevede ændring til mere positiv omgang med hinanden.
Eleverne medinddrages i processen ved at skulle reflektere over, hvad er en god elev, en god lærer, hvad er svært i klassen og hvordan er ”drømmeklassen”.
Projektet er præsenteret i filmen: ”Inklusion i børnehøjde” og bekræfter, hvor stor forskel Marte Meo metoden kan gøre.
Således tanket op, benyttede vi lejligheden, når vi nu var på Færøerne, til at blive nogle ekstra dage og få oplevet mere af den fantastiske natur, hvilket uundgåeligt indebar møder med den største ”indbyggergruppe”. Om sommeren er der ca. 120.000 får på øerne!
Vi ser frem til næste kongres i København i 2020, forhåbentlig med større fremmøde, også fra Danmark.
Greve Kommune: Inklusion i børnehøjde, erfaringer fra forskning i Greve kommune.
Storypark.com
Tor Wennerberg: Vi er vores relationer, 2011
Jytte Birk Sørensen: Støt mestring – bryd mønstre, 2017
Ny bog undervejs: Fra konflikt til kontakt