Når store bliver små – skolestart set med barnets øjne

Skolestarten er en afgørende periode i barnets liv. I Egmont Rapporten 2019 sætter Egmont Fonden fokus på skolestarten set fra barnets perspektiv og dokumenterer, at et stort mindretal af børnene ikke trives i skolestarten – med langsigtede konsekvenser til følge.

“Jeg blev meget ked af det, da jeg fandt ud af, at min bedste veninde ikke skulle gå på den samme skole som mig. Det var lidt svært at sige farvel til hende. Jeg var én af de største på stuen, men da jeg kom over i skolen, var jeg én af de mindste. Det var en lidt underlig følelse.”

Sådan husker Kristine fra 2. klasse tilbage på sin skolestart. Hun er ét af de mange børn, som Egmont Fonden har været i kontakt med for at undersøge, hvordan skolestarten opleves fra børnenes perspektiv.

Mens forældre i mange tilfælde ser skole-start som et skift, der gør barnet større, oplever mange børn, ligesom Kristine, at de går fra at være de store i børnehaven til at blive de små i skolegården. Og børnene, som bidrager til denne rapport, giver igen og igen udtryk for, at de gerne vil ‘kunne holde en ven i hånden’ på rejsen.

Som én af initiativtagerne til ‘Småbørnsløftet’ arbejder Egmont Fonden for, at alle småbørn har et godt børneliv, herunder udvikler de nødvendige forudsætninger – personligt, socialt og fagligt – for en god skolegang. Skolestarten er en afgørende periode i et barns liv, og alle børn fortjener en god skolestart. Det har langt de fleste børn heldigvis også. Knap 9 ud af 10 børn fortæller, at de er glade eller meget glade i skolen, når sundhedsplejersken spørger dem til indskolingsundersøgelsen i børnehaveklasse eller 1. klasse. Men et mindretal på 11,6 pct. er det ikke. Det viser journaler fra over 6.000 børns samtaler med sundhedsplejersken, som forskere på Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet (SDU) har analyseret til brug for Egmont Rapporten 2019 ‘Når store bliver små – giv alle børn en god skolestart.’ Find undersøgelsen på egmontfonden.dk

Ved den indskolingsundersøgelse, sundhedsplejersken laver med børn i børnehaveklassen eller 1. klasse, bliver de selv spurgt: ”Hvordan har du det for det meste i skolen?” Meget glad, glad, midt i mellem eller ikke glad. Forskerne definerer ‘lav skoletrivsel’ som at svare ‘ikke glad’ eller ‘midt imellem.’ Det gør hver niende elev – svarende til tre elever i en børnehaveklasse med 26 elever. Undersøgelsen viser, at flere drenge end piger har lav skoletrivsel (13,4 pct. mod 9,8 pct.).

Det er med afsæt i sundhedsplejerskernes journaler i 16 kommuner, at Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet har analyseret børnenes trivsel ved indskolingsundersøgelsen. Sundhedsplejersken har spurgt børn i alderen 6-7 år: ”Hvordan har du det for det meste i skolen?”

Statens Institut for Folkesundhed har også undersøgt, om der er særlige karakteristika, der gør sig gældende for de børn, der giver udtryk for ikke at trives. Forskerne finder – måske overraskende – ingen sammenhæng mellem mistrivsel og f.eks. barnets familiemæssige baggrund. Til gengæld ser forskerne en klar sammenhæng mellem mistrivsel og hyppige konflikter med jævnaldrende eller forældrene. Har barnet hyppige konflikter med jævnaldrende, er der 2,7 gange større sandsynlighed for, at barnet mistrives i skolen. Der er også en klar sammenhæng mellem mistrivsel og manglende skoleparathed samt sproglige eller motoriske udfordringer.

Og det er værd at bemærke, at jo flere udfordringer barnet har, jo større risiko er der for, at barnet mistrives.

Udfordringer ved skolestart kan have langsigtede konsekvenser

En dårlig skoletrivsel er et problem for børnene ikke alene omkring skolestart, men den kan også kan følge dem senere hen – både i grundskolen og senere i uddannelsessystemet. Det viser en undersøgelse, som VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har gennemført til brug for Egmont Rapporten 2019.

VIVE har fulgt cirka 5.000 børn fra årgang 1995 frem til 2019. Undervejs har VIVE bl.a. spurgt børnenes mødre, om der i forbindelse med skolestarten var udfordringer, og ved at sammenholde disse svar med børnenes aktuelle uddannelsesmæssige situation, har forskerne fra VIVE kunnet analysere sammenhængen – for første gang i en dansk sammenhæng.

Resultatet af analysen er bemærkelsesværdigt. Børn, der har flere trivselsudfordringer ved skolestart, som eksempelvis konflikter med kammerater, psykiske udfordringer eller koncentrationsbesvær, klarer sig således betydeligt dårligere ved folkeskolens afgangseksamen og har betydeligt ringere chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse end deres jævnaldrende kammerater uden nogen trivselsudfordringer. Selv når der korrigeres for børnenes sociale og økonomiske baggrunde, er der en klar sammenhæng mellem skolestartsudfordringer og uddannelsesforløb. Jo flere udfordringer i forbindelse med skolestarten, jo mindre sandsynlighed for at have påbegyndt eller gennemført en ungdomsuddannelse som 22-årig.

De børn, der trives dårligt i forbindelse med skolestarten, er generelt kendetegnet ved at have udfordringer med sprog, motorik og/eller relationen til forældre og jævnaldrende. Der er en del børn med disse udfordringer, som ‘går under radaren,’ og som identificeres og støttes for sent. Det er ikke kun problematisk på kort sigt for disse børn. Det kan også være problematisk for dem på længere sigt.

Lav skoletrivsel kan ramme alle børn

Børn, der har det svært i forbindelse med skolestarten, er en sammensat gruppe. Den rummer børn fra alle sociale lag. Børn med ressourcestærke forældre er således ikke ‘vaccineret’ mod at få udfordringer i skolestarten, som kan påvirke deres videre vej gennem skolen og uddannelsessystemet.

Det er overraskende, fordi en stærk social baggrund kan rette op på meget. Det er nemlig fortsat den stærkeste betingende faktor for, hvordan børn klarer sig.

Dog viser undersøgelsen, at der er en stærk sammenhæng mellem at være et sårbart barn og have trivselsudfordringer i skolestarten. Således er det hvert tredje af de sårbare børn, der har sammensatte trivselsudfordringer i skolestarten, mens det blandt ikke-sårbare børn kun er cirka hvert ottende (11,8 pct.)

En mindre gruppe af børn – knap 7 pct. af alle børn – har både generel sårbarhed og sammensatte trivselsudfordringer i forbindelse med skolestart. Denne gruppe viser sig i undersøgelsen at have ekstra høj risiko for at klare sig dårligt videre i skole- og uddannelsesforløbet.

Når det f.eks. gælder chancen for at gennemføre en ungdomsuddannelse, ligger de sårbare børn med sammensatte udfordringer 25 procentpoint under de ikke-sårbare uden sammensatte udfordringer.

Denne gruppe har samtidig mere end fem gange så høj risiko for at havne i gruppen, der hverken er i uddannelse eller job som 22-årige. Også disse tal er renset for forskelle i social baggrund mv.

Det peger i retning af, at robuste (ikke-sårbare børn) i højere grad kan håndtere trivselsudfordringer. Hvis børn både er sårbare og udsættes for trivselsudfordringer ved skolestart, ser det ud til, at det bliver rigtig svært for dem. Det er mange risikofaktorer, der skal bekæmpes.

Opskrift på en god skolestart

Uanset hvor grundigt forberedt børn er, vil det at træde ind i skolegården første skoledag være en kæmpestor udviklingsudfordring. Der er derfor mange gode argumenter for at sikre alle børn en god start på skolelivet. Ikke kun ved at give barnet en god første dag, uge eller måned i skolen, men ved at se skolestarten som et forløb, der for børnene starter lang tid inden første skoledag. For mange børn starter overvejelserne – og dermed også bekymringerne – om skolelivet allerede i dagtilbuddet, eksempelvis når barnet rykkes op i storegruppen.

På samme måde er skolestarten set fra børnenes perspektiv også en periode, der strækker sig langt ind i indskolingen. Der er mange nye voksne at skulle vænne sig til, mange nye kammerater, en stor gruppe af ældre børn, nye fysiske rammer og mange andre indtryk, som det tager børnene lang tid at bearbejde. Det er ikke uden grund, at børnene oplever at gå fra at være store til små igen, når de starter i skole.

At skolestarten ikke blot handler om første skoledag betyder, at ansvaret for en god skolestart ikke kun ligger hos børnehaveklasselederen. Hvis alle børn skal have en god start på skolelivet, kræver det, at både det pædagogiske personale i dagtilbuddet, børnehaveklasselederen, lærere og pædagoger i indskolingen og ikke mindst forældrene tager et fælles ansvar for skolestarten. Ikke ved at arbejde hver for sig, men ved at sikre en sammenhængende overgang for barnet præget af tryghed og genkendelighed.

Og meget gerne med eksempelvis PPR og sundhedsplejen i en understøttende rolle for de børn, der er i risiko for en dårlig start på skolelivet.

Fra fokus til handling

Med inspiration fra de mange børn i børne-have og indskoling, som har bidraget til Egmont Rapporten 2019, er en god skolestart i Egmont Fondens optik karakteriseret ved, at børnene oplever en tryg overgang fra dagtilbud til skole, at de indgår i sociale fællesskaber, hvor de kan udvikle positive relationer til andre børn, og at de udvikler de sociale, emotionelle og kognitive kompetencer, der fremmer deres positive og alsidige udvikling og giver dem lyst til at lære.

I Egmont Fonden ved vi, at det ikke er nok at sætte fokus på skolestarten. Der skal også handling til. Vi er særligt interesseret i at støtte indsatser, der gør en konkret forskel for børnene på tre områder:

• Børn i risiko skal opspores og støttes før skolestart
  De børn, der er i risiko for at få en dårlig start på skolelivet, skal opspores allerede i dagtilbuddet. Disse børn skal have en særlig støtte og hjælp allerede i dagtilbuddet og i overgangen til skole. Det fordrer bl.a. et styrket tværfagligt samarbejde imellem eksempelvis pædagoger, børnehaveklasseledere, sundhedsplejersker og PPR.
• Børn med lav skoletrivsel skal have den rette hjælp hurtigt
  Børn, der oplever lav skoletrivsel i skolestarten, skal have hurtig og tilstrækkelig støtte. De skal identificeres allerede, når den lave skoletrivsel opstår, og der skal være særligt fokus på de børn, der ikke selv giver tydeligt udtryk for at mistrives.
• Intet barn skal stå uden for børnefællesskaberne
  Børnefællesskaberne er af afgørende betydning for børnenes skoletrivsel. Derfor er der behov for at skabe inkluderende børnefællesskaber, hvor alle børn føler, at der er plads til dem. Alle børn, der starter i skole, skal hurtigt opleve at have en ven.

For Egmont Fonden er det afgørende, at indsatserne tager udgangspunkt i barnets perspektiv, da det er jo børnenes liv, det handler om. Skolestarten er en vigtig overgang i børnenes liv, og der er brug for, at vi hjælper dem til at ‘føle sig store’ (igen), så de kommer godt ind i skolelivet.

Lad os samarbejde bredt om at give alle børn den gode skolestart, de fortjener.