Kari Slinning Dr. Psykolog, forsker ved Nasjonalt Kompetansenettverk for sped- og småbarns psykiske helse, Norge, fortæller om NBO.
Metoden er udviklet i 1970erne og var beregnet til at bruge som et udrednings og diagnose redskab. NBO bygger på NBAS (Neonatal Behavioral Assessment scale), der er funderet på Dr. T. Berry Brazelton forskning.
NBO er enkel at integrere i den daglige praksis. Den bruges på en del barselsafdelinger f.eks. Drammen, Lillehammer og Frederiksstad. Inden for det sidste år har Merete Winther, sundhedsplejerske i Thisted kommune sammen med sine kolleger anvendt metoden i hjemmebesøgene. I metoden ser man i barselsbesøget og når barnet er 3 uger gammelt på barnets adfærd sammen med forældrene inden for følgende områder:
Respons på ansigt og stemme, barnets visuelle respons, orientering mod stemmen, orientering mod lyd (rangle) visuel følge et objekt (bold).
Hvordan er gråden og hvor nemt er barnet at trøste. Barnets adfærdsregulering, reaktion på stress (hudfarve, hurtig vejrtrækning, nys, gylp og sitren samt aktivitets niveau.
Hvor ser vi, at barnet kommer ud af balance og hvor behøver det at få støtte. Forældrene kan herved nemmere forstå og tolke og handle på deres barns signaler.
Metoden anvendes for at støtte forældre i at opdage og erkende, at deres barn er et selvstændigt individ, som har sin egen individuelle måde at svare og kommunikere på. Den adfærd man kan observere hos barnet reformuleres i et ”kommunikationssprog” – Barnet fortæller, barnet viser vej, se dit barn taler til dig! Observationerne af barnet bliver tilrettelagt sådan, at forældrene oplever, at de er de vigtigste for deres barn. Barnet viser sin præference for det kendte (mors stemme, lugt, ansigt). Det bliver synligt for forældrene, at de er de vigtigste til at hjælpe barnet med at regulere dets tilstand ved at skabe en/ ramme for barnet. Man danner en reorientering med forældrene: fra fantasibarnet til det virkelige barn.