Spring til hovedindhold

Skån, screen og støt børnefødder

Forfatter: Tina Rønhøj, kommunikationsmedarbejder i Danske Fodterapeuter

Fotograf: Mie Hampen

Hvad er tegnene på fodproblemer hos børn, og hvad kan du som sundhedsplejerske gøre for at hjælpe børnene til en barndom med bedre fodsundhed.

Børns fødder er ligesom rav. Med tiden formes de af de elementer, de skvulper rundt i. De skal derfor skånes, screenes og støttes for at vokse optimalt og ende med at blive sunde voksenfødder. Det sker ikke af sig selv, og kræver daglig omtanke og viden, som du kan hjælpe med at formidle til forældrene. Første skridt er at opdage, noget er galt, for det er langt fra altid, at børnene selv fortæller, at de har ondt i fødderne. Ofte viser det sig på en anden måde. Fx ved at barnet falder over egne ben, har fødder der drejer indad eller knæ, der går mod hinanden, eller at barnet konsekvent træder fodtøjet skævt.

Fakta om den lille fod

  • 30 procent af børn i fireårs alderen har in-toeing, hvor fødderne peger mod hinanden (*sundhed.dk).
  • 10 procent af alle brud sker i fødderne og er vanskelig at se hos børn (*sundhed.dk).
  • 17 procent af alle børn (cirka) er hypermobile, de fleste er piger. Hypermobilitet er ofte arvelig (*www.børnelægenbornholm.dk).
  • 89 procent af østrigske børn går i for små indendørssko (*Undersøgelse i BMC Musculoskeletal Disorders)
  • 2,1 procent af svenske børn er tågængere i 5-6-årsalderen. Blandt børn med en neuropsykiatrisk diagnose eller forsinket udvikling er hyppigheden 41,2 procent (*sundhed.dk)

Viser det uden at sige det

Pia Bondorph, fodterapeut, kæmper med strømpebukserne efter at have undersøgt pigens fodproblemer.

Gennem mere end 30 år har Pia Bondorph, fodterapeut, behandlet børn med fodproblemer. Hun fortæller, hvordan man kan opdage fodproblemer hos børn.

”Det er min erfaring, at børnene sjældent selv sætter ord på fodproblemer, men til gengæld viser det sig tydeligt, hvis man vel at mærke ved, hvad man skal se efter. I småbørnsalderen kan det fx vise sig ved, at barnet ikke begynder at gå på nogenlunde samme tid som jævnaldrende, går på tæer eller har dårlig balance. I børnehaven kommer det ofte til udtryk ved, at barnet sætter sig ned på gåture, sakker bagud eller nægter at tage med. Og når barnet kommer i skole, viser det sig ofte, ved at barnet afviser at deltage i idræt eller trækker sig fra løbeaktiviteter i skolegården med andre undskyldninger”.

”Hvis barnet sætter ord på smerte, kan det sagtens være knæ, hofter og ryg, barnet peger på, selvom problemet stammer fra fødderne. Forældrene kan også komme til at kategorisere smerterne som vokseværk. Derfor er det afgørende, at sundhedsplejersker tager fødderne med i betragtningen, når et barn fortæller, at det har ondt i kroppen. Tager man ikke tegnene alvorligt kan et måske simpelt fodproblem lægge kimen til andre problemer, som opstår, fordi barnet ikke bevæger sig”, pointerer Pia Bondorph.

Sparkedragt og babystrømper

Et fodproblem kan skyldes mange forskellige faktorer. Nogle er medfødte, andre er knyttet til sygdomme og endelig opstår en stor del på grund af sko og strømper, der langsomt deformerer fødderne. Derfor skal forældre allerede fra barnet er nyfødt, skåne dets fødder med sparkedragter og strømper, der giver rigeligt plads til fødderne. Det er okay, at give børn babysko på ved særlige lejligheder, men som udgangspunkt skal de ikke have sko på, før de begynder at gå udendørs. Indendørs er det superfint med en tyk sok, der sidder godt fast, eventuelt med skridsikre dupper på. Hjemmesko kan også gå an, hvis de er bløde, rummelige og sidder godt fast på foden.

Sko kan deformere fødderne

En skabelon af foden i papir tester om skoen er rummelig nok til barnets fod.

Børns fødder vokser i ryk og skal derfor tjekkes hver tredje måned, så man opdager, hvornår det er tid til at købe strømper eller sko i en større størrelse. Strømper må ikke stramme og skal efterlade rigeligt plads til bevægelse. Derfor må barnet heller ikke trække dem stramt til tæerne, da de bliver endnu strammere, når skoene kommer på. Sko skal minimum have et glidetillæg på 7 mm, og når skoene købes, skal der være et voksetillæg på op til 8 mm ekstra. Derudover skal sko blandt andet sidde godt fast på foden, have fleksible såler, være i åndbare materialer og have fast hælkappe. Hvis ikke sko og strømper passer til barnets fødder, kan de langsomt påvirke fodens form og på sigt kan det betyde, at fødderne udvikler fejlstillinger, der kan hæmme barnets fysiske udfoldelse.

Fodterapeuter starter altid en behandling med at undersøge barnet grundigt og tale med både barnet og forældrene om problemerne. Målet er at identificere udfordringerne ved at finde ud af, hvor og hvornår smerter opstår. Det er derfor afgørende med fod-, gang- og løbeanalyse for at se barnet i funktion.

”Jeg ser børn ned til fem-seksårsalderen, som har knyster på grund af fejlstillinger og ledforandringer i fødderne. Og jeg behandler børn, der har nedgroede negle, fordi de har gået i for små sko eller dyrker en sportsgren, hvor forfoden bliver presset helt ud i skoen. Fx basketball, badminton eller fodbold. Meget sportsaktive børn kan også få ondt i hælene eller forfødderne på grund af fejlstillinger”, fortæller Pia Bondorph.

Tågang og hammertæer

Nogle småbørn tager deres første skridt som tågængere, og indtil de bliver to år. Det er almindeligt, men kan også være neurologisk eller muskulært, hvilket en undersøgelse kan fastlægge. Andre børn får hammertæer, som er en fejlstilling, hvor tåspidserne peger nedad i stedet for lige ud.

’Uanset hvad det skyldes, at børnene bruger tæerne anderledes, gælder det om at få rettet op på det hurtigst muligt og give børnene en korrekt muskelfunktion. Det gør jeg ved at udforme specialindlæg eller småaflastninger i silikone eller skum, som retter op på fejlstillinger. Jeg rådgiver også i fodtøj, der giver plads til indlæg og aflastninger og støtter foden korrekt. Endelig anbefaler jeg f.eks. forældrene at hjælpe barnet med at strække akillessenen og lægmuskulaturen med blå elastikker, og bruge et vippebræt til at forbedre balancen. Det skal naturligvis ske på tidspunkter, hvor barnet synes, at det er sjovt’, understreger hun.

Apofysitis calcanei

Inflammation i hælbenet, som kaldes apofysitis calcanei på latin, er meget smertefuldt. Ofte rammer den piger mellem otte og ti år og drenge mellem ti og tolv år, der vokser hurtigt og dyrker meget sport. Tilstanden opstår, fordi akillessenen ikke kan følge med den hurtige vækst og derfor bliver spændt så voldsomt ud, at den begynder at trække i hælsenen. Konsekvensen er, at der opstår revner, hvor den er fæstnet til hælbenet. Teenagere på femten år har som regel ikke smerter, da hælen stopper med at vokse i den alder. Apofysitis calcanei udvikler sig som regel langsomt, og smerterne er værre, når barnet er aktivt. Ofte kan hælen føles stiv og få barnet til at halte. Når barnet står på tæer, bliver smerterne værre, og hælen kan være let hævet, der hvor senen er fæstnet til hælbenet (*sundhed.dk)

Ekstra behov for støtte

Hypermobilitet og in-toeing, hvor børnenes fødder peger ind mod hinanden i stedet for lige ud, er to andre problematikker, som spænder ben for børns aktiviteter. I begge tilfælde vil børnene have stor glæde af, at få den rette støtte til fødderne, så ankler, knæ, hofter og ryg bliver skånet, og barnet kan bevæge sig mere uden at blive træt og få ondt. Disse problematikker indebærer ofte, at fodterapeuten anlægger en tværfaglig tankegang og inddrager andre fagpersoners ekspertise.

”Har barnet forskellige benlængder, kan kroppen være skæv helt op til nakken, hvilket belaster sener, muskler og knogler hele vejen op. I den situation ville jeg anbefale at supplere behandlingen hos en kiropraktor, samtidig med at jeg behandler fejlstillinger”, forklarer Pia Bondorph.

Børnefødder, der får lov til at vokse uhæmmet og bevæge sig så naturligt som muligt, har de bedste vilkår for at give det bedste afsæt fra gåvogn til gangstativ.

Tina Rønhøj

cand.ling.merc i kommunikation og formidling. Kommunikationsmedarbejder i Danske Fodterapeuter
Kontakt: tr@fodterapeut.dk

Om statsautoriserede fodterapeuter

Fodterapeuter er specialister i at fremstille indlæg, der kompenserer for fejlstillinger i foden og støtter op om en korrekt gangafvikling. Derudover rådgiver fodterapeuter i skovalg, fodøvelser og pleje. Faggruppen lægger vægt på tværfagligt samarbejde, hvor patienten er i centrum for behandlingen. Du finder 1700 statsautoriserede fodterapeuter på omkring 1100 klinikker for fodterapi, der er fordelt i hele landet. Adskillige klinikker ligger i sundhedshuse eller klinikfællesskaber. To tredjedele yder tilskud via sygesikringen på baggrund af henvisning. For at få tilskud skal man have nedgroede negle, diabetes, svær leddegigt eller arvæv efter strålebehandling af fodvorter. Læs mere om fødder, fodterapeuter og find klinikker på altomfoden.dk

Få besøg af en fodterapeut

Danske Fodterapeuter sender gerne en fodterapeut til at fortælle om børnefødder på et gåhjemmøde for sundhedsplejersker. Det er gratis. I skal blot samle en gruppe, fx fra samme kommune, og kontakte foreningen på telefon 43205120 eller info@fodtepeut.dk. Spørg gerne efter René Bøgh-Larsen, der er ansvarlig for tilbuddet. Det er også muligt at sende mail direkte på rbl@fodterapeut.dk