Rapporten fra Skolebørnsundersøgelsen 2018 udkom tidligere på året. Her kan man læse, hvordan elever i femte, syvende og niende klasse har det, og hvordan udviklingen har været i børn og unges sundhed siden 1990erne. Der er sket gode fremskridt mht. ryge- og drikkevaner i de sidste tyve år, men desværre ser den positive udvikling ud til at være standset eller lige frem vendt de allerseneste år. Det er gået lidt fremad med de sunde spisevaner, selv om der er langt til opfyldelse af kostrådene, men det ser skidt ud mht. fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd. De fleste elever sover for lidt, men det er dog blevet en anelse bedre de allerseneste år. Elevernes relationer til forældre og venner er bedre nu end for nogle år siden, og der er sket vigtige fremskridt med reduktion af mobning i skolerne. Til gengæld ser det ikke godt ud mht. elevernes mentale sundhed, hvor det går tilbage snarere end frem. Alt det og meget mere kan man læse om i rapporten, som er frit tilgængelig på internettet (hbsc.dk).
Skolebørnsundersøgelsen 2018 tager for første gang fat i temaet sociale medier: Hvor meget fylder det i elevernes hverdag? Synes de selv, det giver problemer? Har elever med problematisk forhold til sociale medier flere problemer med sundhed og trivsel end andre elever? Formålet med artiklen er at besvare disse tre spørgsmål.
Skolebørnsundersøgelsen er en del af et internationalt forskningsprojekt med navnet Health Behaviour in School-aged Children (HBSC). Undersøgelsen gennemføres hvert fjerde år blandt elever på femte, syvende og niende klassetrin i et tilfældigt udsnit af landets skoler, både private og kommunale skoler. De besvarer det internationale HBSC-spørgeskema om sundhed, trivsel og levekår. I 2018 deltog 3660 elever fra 45 skoler fordelt over hele landet.
Det kommer nok ikke bag på sundhedsplejersker, og det kommer ikke bag på forældre til teenagere, men skoleelevernes tidsforbrug ved skærmene er betydeligt. Ud over den tid, eleverne bruger på at se film, surfe og spille på nettet, bruger halvdelen af eleverne mindst en time på sociale medier alle hverdage, og en fjerdedel bruger mindst tre timer. Det er heller ikke sjældent at møde skoleelever, der bruger mindst fem timer på sociale medier. Det gælder alle skoledage og alle weekend-dage. De 11-årige bruger ikke så meget tid på sociale medier, men de 13-årige gør og de 15-årige endnu mere. Blandt de 11-årige bruger drenge og piger lige meget tid på social medier, men blandt de 13- og 15-årige bruger pigerne langt mere tid på sociale medier end drenge. De ovennævnte tal er gennemsnit for drenge og piger i de tre aldersgrupper, og da de 11-årige trækker ned, så kan man altså blandt de 15-årige piger finde mange med et meget højt tidsforbrug til sociale medier.
Sociale medier giver mange af eleverne et virkelig stort netværk af venner og bekendte. Vi spurgte, hvor ofte de havde online kontakt med forskellige typer af venner og bekendte, hvor online kontakt forstås som at sende og modtage tekstbeskeder, emojis og billeder, film eller lyd-beskeder (gennem f.eks chat via Facebook messenger, Snapchat, Skype, Viber, WhatsApp), sociale netværkssider (f.eks FaceBook) eller e-mail (på en computer, tablet eller smartphone).
Det er 77,3 % af eleverne, som mindst en gang om dagen har kontakt på sociale medier med nære venner, 55,3 % med venner fra en større vennegruppe, 26,6 % med venner, som de har lært at kende gennem internettet og 56,3 % med andre end venner, f.eks forældre, søskende, klassekammerater og lærere. Begrebet ”hver dag” er ikke tilstrækkeligt dækkende, for der er rigtig mange, som har kontakt med disse netværkscirkler flere gange om dagen, ja ofte hele tiden. Der er f.eks 27,3 % af eleverne, som svarer, at de nærmest har kontakt på sociale medier med deres nære venner hele dagen hver dag. Undersøgelsen siger ikke noget om kvaliteten af disse sociale netværk.
Der er nogle positive aspekter af sociale medier, som måske er lidt overset blandt voksne, nemlig at sociale medier giver mulighed for en fortrolighed, som eleverne ellers ikke ville have. Der er f.eks 18 % af eleverne, som er enige eller meget enig i, at det er lettere at tale om hemmeligheder på internettet, end når man er sammen ansigt til ansigt. Der er 19 % som er enige eller meget enige i, at det er lettere at tale om sine inderste følelser på internettet, end når man er sammen ansigt til ansigt. Og der er 17,2 %, som er enige eller meget enige i, at det er lettere at tale om sine bekymringer på internettet, end når man er sammen ansigt til ansigt. Alt i alt er der en fjerdedel af eleverne, stort set lige mange drenge og piger, som oplever, at sociale medier på denne måde giver dem et rum til fortrolighed.
Afhængighed af sociale medier fylder meget i den offentlige debat og i mange børnefamilier. Vi bad eleverne selv vurdere, om de oplever en sådan afhængighed. Vi brugte ti spørgsmål om afhængighed, samme type spørgsmål som man kunne bruge i en undersøgelse af ludomani eller afhængighed af tobak eller hash. Tabel 1 viser de ti aspekter af afhængighed og hvor mange piger og drenge, som bekræfter, at de har haft det sådan inden for det sidste års tid. Sociale medier blev defineret som f.eks sociale netværkssider (f.eks Facebook) og steder, hvor man kan sende små beskeder til hinanden (f.eks Facebook messenger, Snapchat, Skype, Viber, Whatsapp).
Det er bemærkelsesværdigt at en fjerdedel af eleverne har oplevet, at de hele tiden tænker på, hvornår de næste gang kan komme til at bruge sociale medier, at en fjerdedel har forsøgt at skære ned på tidsforbrug til sociale medier, uden at det er lykkedes for dem, og at mere end en fjerdedel af eleverne ofte bruger sociale medier for at glemme negative følelser. Nederste felt i tabellen viser, at lidt over halvdelen af eleverne har mindst ét tegn på afhængighed af sociale medier og 11,8 % har mindst fire tegn på afhængighed.
Man kan se af tabellen, at piger har lidt flere tegn på afhængighed end drenge. Eleverne i syvende klasse har flest tegn på afhængighed (14,1 % har mindst fire tegn), eleverne i femte klasse færrest (8,8 % har mindst fire tegn), og 13,7 % af eleverne i niende klasse har mindst fire tegn på afhængighed. Indvandrere og efterkommere har lidt flere tegn på afhængighed end elever med dansk baggrund, men forskellene er ikke store.
Hvordan har eleverne det? De elever, som oplever at være afhængige af sociale medier, har det på næsten alle måder dårligere end elever uden afhængighed. Vi sammenligner her tre grupper af elever: Den halvdel, som ikke oplever tegn på afhængighed, den store gruppe som oplever 1-3 tegn på afhængighed og den lille gruppe, som oplever mindst 4 tegn på afhængighed. Tabel 2 viser 11 indikatorer på mistrivsel, og for hver og én af disse 11 indikatorer er der mest mistrivsel i gruppen, som også oplever at være afhængige af sociale medier. Forskellene mellem de tre kolonner i tabel 2 er meget store, i runde tal fordoblet andel med mistrivsel i den højre sammenlignet med den venstre kolonne.
Vi stillede tre forskningsspørgsmål:
Svarene på de tre forskningsspørgsmål er ret entydige: Sociale medier fylder virkelig meget i elevernes hverdag: Ud over den tid, eleverne bruger til at se film, surfe og spille på nettet, bruger halvdelen af eleverne mindst en time på sociale medier alle hverdage, og en fjerdedel bruger mindst tre timer. Det er heller ikke sjældent at møde skoleelever, der bruger mindst fem timer på sociale medier. Dette er gennemsnitstal, og især blandt de 15-årige piger finder man mange med et meget højt tidsforbrug til sociale medier.
Halvdelen af eleverne mener selv, de har større eller mindre tegn på afhængighed af sociale medier, og hver ottende har rigtig mange tegn på afhængighed af sociale medier. Man skal dog også huske de positive sider af sociale medier, f.eks at skoleelever i dag har meget store sociale netværk, og at sociale medier giver mange elever et rum til fortrolighed, som de måske ikke har i andre relationer.
Det sidste forskningsspørgsmål kan besvares med et rungende ja: Elever med problematisk forhold til sociale medier har voldsomt mange flere trivselsproblemer end elever med et ikke-afhængighedspræget forhold til sociale medier. Vi ved ikke, hvad der er årsag og virkning, men sammenhængen er meget stærk.
Hvad nu? Undersøgelsen er et første forsøg på at kradse lidt i overfladen af danske skoleelevers forhold til sociale medier. Der er brug for meget mere indsigt, så vores opfordring til forskerkolleger og sundhedsplejestuderende er at kaste sig over dette emne. Men der er også brug for ændringer i praksis. Det er et oplagt tema for sundhedsplejersker at drøfte med eleverne, og det gør sundhedsplejerskerne også i mange kommuner. Desværre er skolesundhedsplejen skåret ned til en skygge af sig selv i forhold til for et par årtier siden. De mange elevers meget problematiske forhold til sociale medier er endnu et argument for at styrke skolesundhedsplejen.