Hvert eneste år får omkring 750 børn i alderen 7-14 år hjælp til et bedre og sundere liv på et af de fire Julemærkehjem. I løbet af de 10 uger, som et ophold varer, får børnene styrket selvværdet og kan se frem til et generelt bedre og gladere liv uden overvægt, mobning og isolation. Lige nu er ventetiden til Julemærkehjemmene faldende – til gavn for de børn, der har brug for hjælp.
Resultaterne er til at tage og føle på (se faktaboks 1). Succesen skyldes ikke alene Julemærkehjemmenes og børnenes målrettede indsats, men også et stærkt bagland og et godt samarbejde med børnenes familier og hjemkommuner.
Sidstnævnte samarbejde foregår som regel med den kommunale sundhedspleje som tovholder – og med sundhedsplejersker som kontaktpersoner. Siden april 2015 er samarbejdet blevet systematiseret på landsplan. Det betyder i praksis, at Julemærkebørn fra hele landet nu er sikret samme strukturerede indsats – såfremt familien giver grønt lys til et samarbejde med kommunen.
Viceforstander på Julemærkehjemmet Fjordmark i Sønderjylland, Jesper Lildholdt, har stået i spidsen for udviklingen af samarbejdsmodellen.
”Det er en stor glæde, at der nu er etableret grobund for et ensartet samarbejde mellem Julemærkehjem og kommuner overalt i Danmark. Målet for samarbejdsmodellen er jo at sikre, at alle Julemærkebørn får det størst mulige udbytte ud af parternes indsats og de resurser, der investeres. Midlet er en mere åben og effektiv kommunikation,” forklarer Jesper Lildholdt.
Samarbejdsmodellen blev testet grundigt igennem på de to jyske Julemærkehjem, før den blev gjort landsdækkende. Julemærkefonden ved derfor præcis, hvad modellen har potentiale til:
”Vi har formaliseret samarbejdet mellem Julemærkehjem, familie og kommune fra start til slut – lige fra den første ansøgning til den endelige opfølgning efter opholdet (se faktaboks 2). Hermed får vi skabt et godt afsæt for at fastholde og videreudvikle børnenes fremskridt i tiden efter opholdet,” siger Jesper Lildholdt.
Modellen lader sig implementere i alle kommuner uanset serviceniveau. Kommunen involverer sig nemlig kun i dén udstrækning, som det er muligt ud fra de lokale servicetilbud og prioriteringer.
Esbjerg Kommune har til eksempel prioriteret at involvere sig fuldt ud i samarbejdet. Den kommunale sundhedspleje var i årene 2012-2014 med til at teste samarbejdsmodellen og var dermed en af pionererne på området. Tovholder på projektet – dengang som nu en ledende sundhedsplejerske – udgør Julemærkehjemmets faste kontakt i kommunen. Tovholderen udpeger barnets kontaktperson, som efterfølgende arbejder videre med barnet og familien.
Sundhedsplejerske Anita Christensen er en af disse kontaktpersoner for Esbjerg Kommunes Julemærkebørn. Hun har været sundhedsplejerske i 30 år og er kontaktperson for i gennemsnit to Julemærkebørn om året. Hun siger det klart:
”Min oplevelse er, at der altid er noget at bygge videre på, når et barn har været på Julemærkehjem. Der er altid et vægttab, altid et sæt nye motions- og madvaner – og ikke mindst er der altid sket det, at barnet har opdaget, at mange andre har det på præcis samme måde. Samtidig er der foregået en løbende dialog med Julemærkehjemmet, som betyder, at vi er fuldt informeret om barnets fremskridt. Efter opholdet kan vi så udnytte denne viden og være med til at fortsætte den gode udvikling,” fortæller Anita Christensen.
Julemærkehjemmene inviterer samtlige kontaktpersoner og tovholdere til netværksmøde én gang årligt. På netværksmøderne er der mulighed for erfaringsudveksling imellem Julemærkehjemmet og kommunerne og kommunerne indbyrdes. Målet med møderne er, at aktørerne kan inspirere hinanden, udveksle metoder og få en dialog om, hvordan man bedst kan hjælpe børnene.
Anita Christensen og kollegerne står således altid parat med relevant støtte, omsorg og gode råd om kost og motion, når Julemærkebørnene vender hjem til en dagligdag fuld af gamle mønstre og fristelser:
”Børnene har under opholdet fået styrket selvværdet og knyttet en masse nye venskaber – og disse fremskridt er som oftest dybt forankret i dem. Hvad angår kost og motion er børnene derimod stadig sårbare ved hjemkomsten. Nogle tager på igen – men så forsøger vi i samarbejde med forældrene om at få dem tilbage på sporet. Ved manglende forældreopbakning lykkes det desværre ikke altid at fastholde vægttabet,” siger hun.
Anita Christensen er glad for parløbet med Julemærkefonden. Hun vil til enhver tid anbefale forældre at overveje et ophold, hvis deres børn ’er kørt fast’:
”Vi ved jo, det virker – og nogle gange skal der bare mere vidtgående initiativer til end den månedlige vejning og samtale med skolesundhedsplejersken. Så er det rart at kunne henvise til et tilbud, som dels har en klar positiv effekt – dels er ’nemt’ at følge op på efterfølgende. I den forstand er samarbejdet virkelig effektivt og velfungerende,” understreger Anita Christensen.
Projektleder fra Julemærkefonden, viceforstander Jesper Lildholdt ser frem til, at han en dag skal studere evalueringen af samarbejdet mellem Julemærkehjem og landets kommuner.
”Jeg har en klar formodning om, at konklusionerne vil være positive. Statistikken viser i hvert fald, at de gode resultater i vid udstrækning bliver fastholdt efter opholdets ophør. Det tyder på et stærkt bagland i form af familie og kommune samt en god overlevering af information under og lige efter opholdet,” siger han.
Trods gode resultater er der plads til forbedringer, mener Jesper Lildholdt:
”Generelt vil vi på Julemærkehjemmene gerne involvere os meget mere i, hvordan børnene klarer sig efter endt ophold. Imidlertid er vi af økonomiske hensyn nødsaget til primært at koncentrere os om selve opholdet,” forklarer viceforstanderen.
Det betyder dog ikke, at potentialet er opbrugt:
”Et fremtidigt indsatsområde kunne være at opbygge et tættere samarbejde mellem Julemærkehjemmene og børnenes skoler. Det ville kunne skabe en endnu stærkere og mere komplet kursændring i børnenes liv. Og det er jo det, vi gerne vil,” bemærker han.
Livskvalitet: 72 % af børnene havde ved starten på opholdet en hverdag med mobning. Et år efter endt ophold er det faldet til 14 %.
Aktivitet: Et ophold på Julemærkehjem rykker på børnenes aktivitetsniveau i fritiden. Hvor 37 % var aktive mere end tre gange om ugen inden starten på Julemærkehjemmet, ligger det tal på 74 % et år efter endt ophold.
BMI: Der er ingen tvivl om, at børnene får redskaber til at tabe sig. I gennemsnit taber et barn 9,3 kilo i løbet af et 10-ugers ophold. I løbet af opholdet går 24 procent af børnene fra at være overvægtige til at lande på normalvægt.
Kost i familien: Generelt set kan der spores en ændring i familiernes kostvaner. Ved starten af opholdet er 48 % af familierne opmærksomme på portionsstørrelser. Ti uger senere er dette tal steget til 95 %.
(Kilde: Løbende spørgeskema- undersøgelse foretaget af Julemærkefonden)
I ansøgningen om ophold på Julemærkehjemmet tager forældrene stilling til, om de vil være med i samarbejdet med kommunen. Julemærkefonden følger op på de familier, der ikke ønsker samarbejdet og taler med familien om, at samarbejdet er en hjælp.
Når barnet bliver optaget på et Julemærkehjem, sender Julemærkefonden et brev/en mail til tovholderen i kommunen omhandlende optagelsen og varighed af ventetid før opholdets start. Brevet indeholder en kopi af ansøgningsskemaet samt et dokument, der senere skal sendes til Julemærkehjemmet.
Tovholderen i kommunen udpeger en kontaktperson og sender førnævnte dokument til Julemærkehjemmet. I dokumentet fremgår, hvem kontaktpersonen er, og hvilke aktiviteter kommunen tilbyder familien og barnet i forbindelse med forløbet på Julemærkehjemmet. Tovholder og kontaktperson kan tage initiativ til at udsætte barnets ophold, hvis det skønnes at barnet vil profitere af det – f.eks. hvis barnet afbryder et behandlingstilbud i kommunen. En udsættelse af opholdet skal ske i et samarbejde mellem familien, Julemærke- hjemmet og kommunen.
Når Julemærkehjemmet indkalder familien til forbesøg, sendes samtidig brev/mail til tovholder, der videresender til kontaktpersonen. Brevet indeholder oplysninger om, hvem der er barnets kontaktpædagog på Julemærkehjemmet samt datoer for følgende: Forbesøg, infodag, opholdets start og afslutning, forældredag samt opfølgningsdagen.
På barnets forbesøg ca. to måneder før opholdets start taler kontaktpædagogen med familien om samarbejdet med kommunerne. På forbesøget får familien udleveret ”Familiens bog”, der kommer til at følge barnet igennem hele forløbet.
Under barnets ophold på Julemærkehjemmet er kontaktpersonen meget velkommen til at besøge barnet på Julemærkehjemmet. Der er mulighed for at deltage i afslutningssamtalen eller andre relevante samtaler i løbet af opholdet.
Kopi af udtalelse fra Julemærkehjemmet samt handleplan udarbejdet i samarbejde med familien sendes til tovholderen, der videresender den til kontaktpersonen. Udtalelsen samt handleplanen skal fokusere på, hvordan familien fremadrettet kan støtte den udvikling, som barnet har haft på Julemærke- hjemmet. Foruden kost og motion skal der i udtalelse og handleplan være lagt stor vægt på barnets trivsel. I udtalelsen skal Julemærkehjemmene formidle erfaringer med barnet og komme med fremadrettede anbefalinger. Udtalelse og handleplan skal sendes hurtigt efter, at barnet har afsluttet sit ophold. Familien opfordres til at drøfte handleplanen med kontaktpersonen.
Efter behov og med familiens samtykke, er der en dialog mellem Julemærkehjemmet og kontaktpersonen lige efter, at barnet har afsluttet opholdet. F.eks. kan kontaktpædagogen, på eget eller kontaktpersonens initiativ, uddybe vigtige ting i udtalelsen eller handleplanen.
I forbindelse med opfølgningsdagen på Julemærkehjemmet, som ligger 4-6 uger efter afsluttet ophold, er der en dialog mellem kontaktpersonen og Julemærkehjemmene, hvis der er behov herfor. Kontakten skal tages senest en uge efter opfølgningen. Initiativet kan tages både af kontaktpersonen og Julemærkehjemmet.