Spring til hovedindhold

Uddannelses nyt

Forfatter: Kirsten Dahlgaard, Sundhedsplejerske og adjunkt på sundhedsplejerskeuddannelsen Københavns Professionshøjskole

Fotograf: Adobestock

Vi uddanner fremtidens sundhedsplejersker og uddanner sundhedsplejersker til fremtiden…

Både på KP og VIA er der på sundhedsplejerskeuddannelsen forskellige planlagte studieaktiviteter, som alle bidrager til kobling og transfer mellem teori og sundhedsplejepraksis.

Hele uddannelsen veksler i øvrigt mellem teori og praksis, som alt sammen bidrager til sammenhæng, læring og refleksion.

Læs også: Tilbud om uddannelse – ”Den sociale diplomuddannelse – børn og unge”

På KP er vi så heldige at have adgang til et Lærings- og Innovationshus. Det er et undervisningssted – bygget som en lejlighed med stue, køkken og soveværelse, en fødestue, hospitalsstue, kontormiljø/socialkontor m.m. Det bliver ofte brugt som simulationstræning af grunduddannelserne f.eks. på jordemoder- og sygeplejerske- studiet. Formålet er at skabe praksisnær undervisning i trygge rammer, og hvor den kompleksitet den studerende møder i praksis efterlignes. Styrkelse af teori og praksis gennem brug af simulationstræning har vi også ladet os inspirere af på sundhedsplejerskeuddannelsen. Denne træning har været gennemført med succes på 3. uddannelsesafsnit i foråret 2023. Derfor planlægger vi at gentage det i 2024.

I Praksis- og Innovationshuset skal sundhedsplejerske- studerende arbejde med at styrke og udvide deres sundhedsfaglige perspektiv. De studerende skal agere forældre i det, man kunne kalde, udsatte positioner.

Definition på simulationstræning:

“En dynamisk læringsproces, som med udgangspunkt i skabelsen af en hypotetisk situation inkorporerer en autentisk repræsentation af virkeligheden, fordrer aktiv studenterinddragelse og –engagement samt integrerer praktisk og teoretisk læring med mulighed for gentagelse, feedback, evaluering og refleksion” (Bland, Topping og Wood 2011)

Hvordan er det f.eks. at være en svagtseende forælder, en autistisk forælder eller at være bevægelseshæmmet – og hvordan kan man som sundhedsplejerske bedst støtte og vejlede denne målgruppe? Simulationstræningen er bygget op om forskellige cases, og de studerende arbejder i mindre grupper, hvor de har og spiller forskellige roller. Én er sundhedsplejersken, der kommer på hjemmebesøg hos ‘forældre med forskellige udfordringer,’ og 2-3 studerende er observatører, hvis opgave er at reflektere og give feedback over situationen. Forældrerollen får artefakter f.eks. briller, der nedsætter synet, en dragt, der hæmmer bevægelser eller gør personen svært overvægtig, så deres virkelighed bliver så realistisk som muligt. En case kunne være, at sundhedsplejersken er på besøg hos svagtseende forældre, og barnet på otte mdr. kryber hen mod kattebakken – det ser sundhedsplejersken, hvad siger/gør hun?

De studerende havde en meget aktiv undervisningsdag; alle fik udbytte, og der blev bygget bro mellem teori og praksis med autentiske iscenesættelser af situationer fra praksis. Som teoretisk grundlag kan henvises til John Deweys* pædagogiske tanker og det velkendte princip om ”learning by doing”.

Simulationstræningen skabte refleksion hos de studerende:

  • Familier kan have udfordringer, som medfører, at de kan have vanskeligt ved at opfylde de professionelles råd og vejledninger
  • Vi skal prøve at forstå og opleve, hvordan familier med skjulte eller synlige udfordringer oplever vores råd og vejledninger (eller hvad det gør ved os selv som vejledere)
  • Vigtigt at udvise empati og omsorg i vores møde med familier med udfordringer
  • Vigtigt ikke at stigmatisere familier med særlige udfordringer
  • Hvordan skelner vi mellem vejledningsopgaven, og hvilken effekt det har på borgeren – dvs. vil vejledningen give livsmod eller mismod?