Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker uddeler legater til medlemmer to gange årligt i januar og august måned. Søg inden den 15/1 og 15/8
Økonomisk støtte kan søges til kommende nationale og internationale konferencer, studieophold, kongresser med sundhedsplejefaglig relevans, som kan videreudvikle sundhedsplejen i Danmark. Den ansøgte begivenhed skal være afholdt inden udgangen af det år du søger.
Du kan ikke søge til kompetencegivende videre – og/eller efteruddannelse.
Betingelser:
Ansøgningen er personlig, og du skal kunne dokumentere dit medlemskab for de seneste 12 måneder (dvs. 2 indbetalte kontingenter), før tildeling af et legat kan komme i betragtning. Før du søger legat skal evt. økonomisk tilskud fra anden side (f.eks. egen arbejdsgiver) være afklaret, og resultatet forelægges i ansøgningen.
Legatmodtagere forpligtiger sig til at dele deres viden og oplevelser med andre sundhedsplejersker senest 2 måneder efter konferencen, studieopholdet eller kongressen er afsluttet. Vi ønsker en artikel/ indlæg på 1-2 sider i forhold til, hvad du særlig har hæftet dig ved. Artiklen/indlægget sendes til redaktionen til redaktoer@mediegruppen.net Artiklen/indlægget bliver delt på vores hjemmeside eller i Sundhedsplejersken.
Sådan gør du:
Ansøgningsskemaet finder du på www.sundhedsplejersken.nu
Du logger ind og klik på ”Legatansøgning” og udfylder skemaet via hjemmesiden.
Vi modtager KUN Legatansøgninger via hjemmesiden.