Forestil dig et barn, der efter en lang dag i skolen, endelig kommer hjem i sikkerhed. Hjemme på værelset stopper mobningen for en kort stund – hvis den da ikke fortsætter på de sociale medier. Det er desværre virkeligheden for rigtig mange børn i Danmark. Faktisk oplever 8 % af samtlige elever i 4.-9. klasse, at de bliver mobbet i skolen.
Ved du hvor mange børn, der er udsat for mobning i din kommune?
Der er stor forskel på, hvor udbredt mobning er i de forskellige kommuner. Værst ser det ud i 13 af landets kommuner, hvor mere end hvert 10. barn føler sig mobbet. Du kan se, hvordan det ser ud i netop din kommune her på ’Mobningens Danmarkskort’