Spring til hovedindhold

Kandidat til prisen som årets sundhedsplejerske 2019? Ny indstillingsfrist 20. februar

Forfatter: Kirsten Birk

ÅRETS SUNDHEDSPLEJERSKE 2019

Indstilling af kandidat til prisen som årets sundhedsplejerske 2019
Har du en kollega, der fortjener at få anerkendelse i forbindelse med arbejdet som sundhedsplejerske, og opfylder han/hun nedenstående kriterier – så send dit forslag ind som beskrevet nedenfor.

Kriterier for at få prisen Årets Sundhedsplejerske er:

• At arbejde som ikke ledende sundhedsplejerske i Danmark
• At arbejde for faglig udvikling eller faglige forhold
• At være medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker
• At være til stede ved overrækkelsen af prisen på Landskonferencen for Sundhedsplejersker på Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1, 5700 Svendborg d. 6. & 7. maj 2019

Hvem kan få prisen?

• En enkelt sundhedsplejerske
• En gruppe af sundhedsplejersker

Hvorfor gives prisen?

For en ekstra og speciel indsats i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde til gavn for børn og unge i Danmark.
En indsats, som dokumenteret kan eller har givet større trivsel og/eller flere oplevelser til en gruppe børn og/eller unge, samt deres familier. Det vil sige, det skal være en indsats, der er realistisk planlagt og ønskes gennemprøvet eller en indsats, der er gennemført.

Præmien er på 10.000 kr. (skattepligtig) samt et diplom.

Forslagene vil blive annonceret i Sundhedsplejersken foråret 2019. Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker står bag denne pris. Vi har nedsat en bedømmelseskomite, som består af en repræsentant fra Sundhedsstyrelsen, Formanden for DSR og bestyrelsen for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker.
Se prisens historie og tidligere års vindere på www.sundhedsplejersken.nu under indlæg om Årets Sundhedsplejerske.