Danmarks Bløderforening har lanceret en ny hjemmeside om kvinder og blødersygdom. På hjemmesiden er der blandt andet en underside, der henvender sig til sundhedspersoner med information om symptomer, henvisning til diagnosticering og referencer til mere viden om emnet.
De senere år er der kommet et stigende fokus på, at kvinder også kan rammes af blødersygdom og kan have særlige gener og udfordringer, men forskere anslår, at der et stort mørketal af piger og kvinder, der lever med blødersygdom, uden at blive diagnosticeret. Det anslås, at op mod en procent af befolkningen kan have von Willebrands sygdom uden at vide det. Håbet med den nye hjemmeside er , at flere kvinder med uforklarlige blødninger i fremtiden vil kunne få den hjælp, de har brug for.
Du kan finde hjemmesiden her: www.blødtigennem.dk