Spring til hovedindhold

Kender du symptomerne på cøliaki hos børn?

Vidste du, at mistrivsel og nedsat vækst hos børn kan være tegn på cøliaki? Cøliaki eller glutenintolerance er kun diagnosticeret hos omkring en fjerdedel af de knap 60.000 danskere, vi formoder har cøliaki.

Hvis barnets forældre eller en søster/bror allerede har cøliaki, stiger sandsynligheden for cøliaki hos barnet fra 1 % til omkring 10 %. Sygdommen rammer både børn og voksne og kan have alvorlige senfølger, hvis ikke den bliver opdaget og behandlet.

Dansk Cøliaki Forening udbyder det gratis webinar Cøliaki for sundhedsplejersker. Oplægsholder er Carsten Borg, som er overlæge og specialist i mave- og tarmsygdomme på børneområdet på regionshospitalet i Gødstrup. Her kan du blive opdateret på den nyeste viden om cøliaki, hvilke symptomer du især skal være opmærksom på hos børn, og på hvordan du i det hele taget kan støtte en familie, der er ramt af cøliaki.

Tidspunkt: Onsdag den 1. juni 2022 kl. 14-15.30.

Tilmeld dig webinaret Cøliaki for sundhedsplejersker her: https://coeliaki.dk/vare/coeliaki-for-sundhedsplejersker/. Adgangskoden er ”sundhed”.