Spring til hovedindhold

Spiseproblemer blandt spædbørn kan være tegn på senere mistrivsel i skoletiden

Forfatter: Thor Bern Jensen

​Allerede ved indskolingsundersøgelsen har sundhedsplejersken mulighed for at identificere en gruppe børn med fire gange så stor risiko for psykiske udviklingsforstyrrelser og for psykiske trivselsproblemer i udskolingsalderen. Ny rapport viser, at mere end hvert tiende unge har tegn på psykisk mistrivsel eller psykisk sygdom i udskolingsalderen.

Region Hovedstaden har fået udarbejdet en ny rapport om mental mistrivsel og psykisk sygdom blandt børn og unge født i Region Hovedstaden. Rapporten er udviklet af Statens Institut for Folkesundhed og viser blandt andet, at 10,8% af de unge i udskolingsalderen viser tegn på mistrivsel, og at 5,8% mistrives i hjemmet.

Næsten hver ottende er diagnosticeret med en psykisk sygdom, inden de bliver 16 år, og unge, der i indskolingsalderen havde problemer i forholdet til jævnaldrende, har fire gange så høj risiko for at blive diagnosticeret med en psykisk udviklingsforstyrrelse. Rapporten viser også, at unge, hvor sundhedsplejersken har bemærkninger til spisning inden for det første leveår, i udskolingsalderen vil have øget risiko for at mistrives i skolen.

​“Desværre bekræfter rapporten indtrykket fra vores børne- og ungepsykiatri af, at rigtig mange børn og unge er ramt af mistrivsel og psykisk lidelse. Det er alarmerende og kalder på handling. Rapporten viser med al tydelighed, at vi allerede fra en meget tidlig alder kan og skal gøre endnu mere for at sætte tidligt ind med støtte og behandling til de børn og unge, der mistrives, og også med hjælp til deres familier,” fortæller formanden for Region Hovedstadens Social- og psykiatriudvalg Peter Westermann (SF).

Rapporten er baseret på Databasen Børns Sundhed, som bygger på data indsamlet i 17 kommuner i Region Hovedstaden af de kommunale sundhedsplejersker fra barnets første leveår og fra undersøgelser ved indskolingen og igen ved udskolingen. Ved at sammenligne data fra flere tusinde børn indsamlet fra sundhedsplejerskernes undersøgelser gennem 15-16 år opstiller rapporten en række markører, som allerede fra barnets tidlige år kan indikere øget risiko for udvikling af mistrivsel og psykisk sygdom.

Samarbejde mellem region og kommuner

Den nye viden om de tidlige markører for mistrivsel og psykisk sygdom kan bruges i samarbejdet mellem sundhedsplejerskerne, den kommunale pædagogisk psykologisk rådgivning og børne- og ungepsykiatrien.

“Børn og unges mistrivsel og psykisk sygdom fylder allerede meget i samarbejdet mellem kommuner og den regionale psykiatri. Men når jeg læser de triste tal i rapporten, så står det klart for mig, at vi i sundhedsklyngerne skal bruge mere tid på at drøfte organiseringen af indsatserne rettet mod børn og unge med psykiske lidelser og mistrivsel. Rapporten og resultaterne kan give et større fælles grundlag at tale ud fra, og hjælpe med at få sat ord på, hvad sundhedsplejerskerne har brug for, hvis de spotter et barn med tegn på begyndende mistrivsel,” siger formand for Region Hovedstadens udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Karin Friis Bach (B).

Fra Region Hovedstadens Psykiatri genkender professor Anne Amalie Elgaard Thorup også rapportens resultater, og hun udtrykker et håb om, at rapporten vil være med til skabe yderligere fokus og prioriteringer til børne- og ungepsykiatrien.

“Rapporten demonstrerer, at psykisk sygdom udvikles over lang tid, aldrig skyldes én faktor og viser sig forskelligt i forskellige aldre. Trivsel og udvikling i de tidlige leveår har afgørende betydning for trivsel senere i livet, og derfor skal støtte til optimal udvikling for alle børn højt på dagsordenen, hvis vi vil mistrivsel blandt børn og unge til livs,” siger professor Anne Amalie Elgaard Thorup, overlæge og forskningsleder ved Børne-og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitet.

 

Rapporten kan læses og downloades her

Læs mere om Databasen Børns Sundhed