Spring til hovedindhold

Ny hjemmeside samler ekspertviden om gravide og infektioner

Forfatter: Maria Schouboe Sloth Kommunikationskonsulent, Amager og Hvidovre Hospital

Fotograf: Center for gravide

Som gravid er man ekstra sårbar overfor infektionssygdomme. Det skyldes, at infektionen også kan have betydning for det ufødte foster eller det nyfødte barn.

Professor og overlæge Nina Weis fra Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital fortæller, at der hidtil har manglet en samlet indgang til ekspertviden om infektionssygdommes betydning for graviditeten.
Men nu er løsningen der i form af den nye hjemmeside.

”Jeg opdagede selv, hvor dybt jeg skulle grave, hvis jeg skulle finde viden om en infektionssygdom i forhold til en gravid. Og i en travl hverdag giver det rigtig god mening at have denne slags viden let tilgængelig for eksempelvis den praktiserende læge, jordemoderen eller sundhedsplejersken. Det problem synes vi, at vi har løst, ved at lave en ny hjemmeside om gravide og infektioner.”

Det er Center for Gravide med Infektion, der har lanceret hjemmesiden, som samler informationer om infektionssygdomme, og hvad de kan betyde for den gravide. Hjemmesiden er dels målrettet sundhedsfaglige, som har brug for hjælp i den akutte fase, dels målrettet borgere, fx gravide, der har brug for viden om gravide og infektioner. Centret er et tværfagligt samarbejde mellem de infektionsmedicinske, obstetriske og klinisk mikrobiologiske afdelinger på Hvidovre Hospital, Rigshospitalet, Sjællands Universitetshospital, Roskilde, Odense Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital. Centret er støttet af Helsefonden.

Se den nye hjemmeside her: https://www.hvidovrehospital.dk/cgi/Sider/default.aspx.

I denne video (klik på billedet) fortæller professor og overlæge Nina Weis om, hvordan sundhedsfaglige og borgere kan bruge hjemmesiden.

Direkte link til videoen:
https://amager-og-hvidovre-hospital.23video.com/secret/86460219/c10e7b3101b26f36aec4251e8be6e753

 

Med venlig hilsen

 

Maria Schouboe Sloth
Kommunikationskonsulent, Amager og Hvidovre Hospital

Tlf. 29424182

Mail: eva.maria.schouboe.sloth@regionh.dk

 

 

Kommunikation
Hvidovre Hospital, Center 1, Taghus 1, Afsnit 167

Kettegård Allé 30

2650 Hvidovre

 

https://www.instagram.com/amager_og_hvidovre_hospital/

https://www.linkedin.com/company/hvidovre-hospital

https://www.facebook.com/AmagerogHvidovreHospital/

https://twitter.com/AmagerHvidovre

https://www.hvidovrehospital.dk/

https://www.amagerhospital.dk/