Spring til hovedindhold

Film om og miniudgave af Forløbsbeskrivelse for børn og unge med sjældne handicap

Forfatter: Kirsten Birk

Forløbsbeskrivelsen henvender sig primært til kommunale ledere med ansvar for planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af indsatser til børn og unge med sjældne handicap.

Forløbsbeskrivelsen vil også være relevant for fagpersoner, som arbejder med målgruppen, barnet eller den unges pårørende og nærmeste netværk.

Miniudgave og film om forløbsbeskrivelse for børn og unge med sjældne handicap

Forløbsbeskrivelsen for børn og unge med sjældne handicap ledsages nu af en miniudgave på otte sider med publikationens faglige anbefalinger. Miniudgaven er lige til at printe og have ved hånden, når der skal planlægges højt specialiserede indsatser til børn og unge med sjældne handicap.

Formålet med anbefalingerne i en særskilt miniudgave er at give et hurtigt overblik over Socialstyrelsens faglige anbefalinger til organisering og tilrettelæg­gelse af højt specialiserede indsatser til børn og unge med sjældne handicap.

Se og download miniudgaven og forløbsbeskrivelsen på Socialstyrelsens hjemmeside for National Koordination.

Sammen med miniudgaven har Socialstyrelsen fået udarbejdet en kort film, som giver en introduktion til forløbsbeskrivelsen.

 

Klik på billedet for at se filmen.

 

 

 

 

 

Forløbsbeskrivelse for børn og unge med sjældne handicap

Børn og unge med sjældne handicap har typisk flere og ofte alvorlige fysiske og/eller kognitive funktionsnedsættelser og helbredsproblemer. Der vil ofte være tale om kroniske og komplekse tilstande, der kræver højt specialiserede indsatser – som regel længerevarende eller livslange.

Socialstyrelsen udgav sidste år en forløbsbeskrivelse om, hvordan kommunerne bedst kan hjælpe børn og unge med sjældne handicap. En spørgeskemaundersøgelse har vist, at forløbsbeskrivelsen anvendes af cirka halvdelene af landets kommuner, og at den især bruges til at sikre kvaliteten i det faglige arbejde og få viden om målgruppen, men også til at få viden om centrale indsatser og metoder.

Har I spørgsmål til forløbsbeskrivelsen, er I velkomne til at kontakte specialkonsulent Hanne Marie Damgård Kristensen på hdk@socialstyrelsen.dk eller socialfaglig konsulent Dea Skaarup på deas@socialstyrelsen.dk