Vi har alle fordomme, som vi kan komme til at handle på – det er et menneskeligt grundvilkår. Det er også et grundvilkår, som vi kan ændre på, hvis vi bliver bevidste om vores adfærd og aktivt arbejder for en afstigmatiserende tilgang. Baseret på erfaringer fra afstigmatiseringsindsatsen ‘EN AF OS’ vil jeg i denne artikel komme med nogle bud på, hvad man som sundhedsplejerske selv kan gøre for at fremme en afstigmatiserende tilgang til forældre med fødselsdepression.
Lad os først få begreberne på plads. Stigmatisering betyder miskrediterende særtræk, der hæftes på en person som et socialt stempel. Stigmatisering kan ramme mange forskellige grupper i samfundet, der på en eller anden måde skiller sig ud fra normen eller et ideal om det. I ‘EN AF OS’ arbejder vi med den stigmatisering, der kan være knyttet til psykisk lidelse.
Problemet med stigmatisering kan siges at være tredelt: Det er et problem med 1. viden (manglende viden), 2. holdninger (fordomme) og 3. adfærd (diskrimination).
Viden fører ikke nødvendigvis til ændringer i holdninger og adfærd og kan – hvis det kun består af for eksempel viden om symptomer og diagnoser – risikere at forstærke stigmatiseringen. Det er desuden muligt at ændre adfærd uden at ændre holdninger, og det er adfærden, der er det vigtigste. Et eksempel på dette kan være en familie med to veluddannede og økonomisk velstående forældre, hvor den ene udvikler en fødselsdepression.
Her kan man fastholde en fordom om, at det nok ikke er så slemt samtidig med, at man følger den kommunale retningslinje for fødselsdepression, så man sørger for, at familien får ekstra støtte og bliver henvist til relevant behandlingstilbud.
Fra forskningen ved man, at det, der virker i afstigmatiseringsindsatser, er mødet med mennesker med personlige erfaringer med psykisk lidelse. Når man deler sine personlige erfaringer på en måde, der blandt andet fremmer håb og er (direkte eller indirekte) handlingsanvisende og dermed ikke bekræfter fordomme, så nedbrydes selvsamme
fordomme, hvilket fremmer åbenhed modvirker negativ forskelsbehandling. I’ EN AF OS’ betyder det, at et stort korps af ambassadører, som er mennesker med egen erfaring med psykisk lidelse, spiller en helt central rolle.
I forbindelse med Sundhedsstyrelsens indsats om fødselsdepression har der derfor på flere forskellige måder været inddraget mennesker med egen erfaring med fødselsdepression – mest synligt i en række film.
I Sundhedsstyrelsens nye indsats, som har til formål at styrke vidensniveauet og fremme afstigmatisering af fødselsdepression hos henholdsvis fagpersoner og de kommende/nye forældre, har de personlige erfaringer derfor indgået i alle dele.
Materialet, målrettet fagpersoner, er bygget op omkring fem korte film, hvor eksperter og forældre, der selv har haft en fødselsdepression, formidler viden, håb og gode råd. Det er her også muligt at downloade en præsentation med reflek-sionsspørgsmål, som egner sig særligt godt til fælles refleksion med kollegaer på for eksempel temadage eller personalemøder i sundhedsplejen. Den fælles refleksion kan være særligt nyttig, når man gerne vil fremme en afstigmatiserende tilgang, fordi den kan hjælpe med at udfordre og gøre os bevidste om vores vaner og automatiske tænkning. Udgangspunktet er, at vi mennesker ikke stigmatiserer af ond vilje, og at vi gennem en erkendelsesproces kan få mere viden, nedbrudt vores fordomme og lære ny adfærd, som gavner hele familien, som møder sundhedsplejen.
Følgende er en række tips til, hvordan man som sundhedsplejerske kan være med til at fremme en afstigmatiserende tilgang til familier, hvor en eller begge forældre har en fødselsdepression:
1 Formidle en tro på, at man kan komme sig
Når man selv eller ens nære har en fødselsdepression, kan man miste håbet om, at det kan blive bedre. Der kan en sundhedsplejerske være med til at bære håbet ved at fortælle, at der faktisk er en del forældre, der oplever at få en fødselsdepression, og at de med den rette hjælp i tide kan komme sig igen.
2 Være åben for, at fødselsdepression rammer bredt og kan komme til udtryk på mange forskellige måder
Forventninger til, hvordan en fødselsdepression kommer til udtryk og hos hvem kan skabe blinde vinkler for at opdage en fødselsdepression – for eksempel hos en forælder, som på grund af skam gør alt, hvad de kan for at skjule deres problemer.
3 Erkende, at vi alle kan have fordomme og forsøge at erkende sine egne, da det er en forudsætning for at modvirke dem
Det nye materiale om fødselsdepression fra Sundhedsstyrelsen kan bruges som udgangspunkt for at arbejde med sin tilgang – enten på egen hånd eller sammen med sine kollegaer. Brug for eksempel refleksions-spørgsmålene til de fem film på sst.dk/fødselsdepression til at udfordre dig selv og overvej, om du selv kan arbejde mere afstigmatiserende.
4 Understøtte, at familier med fødselsdepression hjælpes videre i systemet – er der en anden, der tager over, når jeg giver slip?
En af Sundhedsstyrelsens fem film målrettet fagpersoner sætter fokus på, hvordan man kan fremme en tværfaglig og tværsektoriel tilgang, ligesom refleksionsspørgsmålene kan starte en diskussion om muligheder og barrierer.
5 Turde tage snakken om selvmords-tanker, indled for eksempel med: ”Har du tanker om, at det ville være bedre, hvis du ikke var her mere?”
Selvmordstanker kan være mange ting og gå fra det akutte med konkrete planer for tidspunkt og metode, hvor det er vigtigt at gribe til handling, til ikke nødvendigvis at handle om et ønske om at dø – men nærmere et ønske om ikke at være her mere. Usikkerhed og frygt for at forværre situationen kan afholde sundhedsplejersker fra at indlede en snak om selvmordstanker. Man kan dog ikke fremprovokere et selvmord ved at spørge om det, og det opleves ofte som en lettelse at blive spurgt til det, hvis man er forpint af selvmordstanker.
En vigtig faktor at være opmærksom på, som konsekvens af stigmatiseringen, er selvstigmatisering. Selvstigmatisering kan opstå som følge af de fordomme og myter, som vi møder i vores omgivelser, og som vi kan komme til at tage på os. Det sker ved, at man accepterer samfundets og omgivelsernes negative og stigmatiserende holdninger som sande, hvilket kan få én til at tænke negativt om sig selv. Det kan betyde, at man får mindre håb, lavere selvværd, selvusikkerhed, og man kan i højere grad undgå social kontakt og dermed komme til at isolere sig.
Selvstigmatiseringen kan være en barriere, som kan have stor betydning for at komme sig. Her kan sundhedsplejersker spille en vigtig rolle i forhold til at identificere selvstigmatisering hos forældre med fødselsdepression samt hjælpe med at bearbejde det ved at:
Hvilken historie fortæller personen om sig selv som forælder og om fødselsdepression? Hvis den pågældende for eksempel er overvældet af negative tanker om sig selv som forælder, kan dette forsøges udfordret ved at påpege de ting, der fungerer eller ved at fortælle, at tankerne skyldes en fødselsdepression, som personen ikke selv kan gøre for, og som går over igen.
Det kan føles som en uoverstigelig overvindelse at bede om hjælp, og en anerkendende tilgang kan være med til at nedbryde selvstigmatisering og fremme åbenhed.
I Danmark udvikler ca. 11 pct. mødre og ca. 7-8 pct. fædre en fødselsdepression, men mange føler sig som de eneste i verden, når de er ramt, hvilket kan fremme håbløshed og selvstigmatisering. Her kan man henvise til personlige fortællinger om fødselsdepression eller Sundhedsstyrelsens borgerrettede film, hvor man vil have mulighed for at spejle sig i andre i en lignende situation.
Det kan lette skyld og skam hos den forælder, der har en fødselsdepression, og samtidig anerkende, at partneren også er belastet.
Selvom personen er afvisende eller tilbage-holdende, betyder det ikke nødvendigvis, at de ikke vil have din hjælp. Blandt andet kan selvstigmatisering komme til udtryk som modstand ligesom tidligere negative oplevelser med sundhedsprofessionelle eller frygt for at få fjernet sit barn.
Al materiale fra Sundhedsstyrelsens indsats kan findes på sst.dk/fødselsdepression. Her deler materialet sig i to spor, som er målrettet henholdsvis fagpersoner og borgere.
Specialkonsulent og programleder for Landsindsatsen ‘EN AF OS,’ som i 2021 på nationalt niveau blev en integreret del af Sundhedsstyrelsen.
‘EN AF OS’ har til formål at afstigmatisere psykiske lidelser – altså skabe større åbenhed og mindre negativ forskelsbehandling forbundet med psykiske lidelser.
Anja har været en del af ‘EN AF OS,’ siden indsatsen startede i 2011.
‘Paradigms Lost: Fighting Stigma and the Lessons Learned,’ Heather Stuart, Julio Arboleda-Flórez, Norman Sartorius, Oxford University Press, 2012.
‘Shunned: Discrimination against People with Mental Illness,’ Graham Thornicroft, Oxford University Press, 2006.
‘Written Off: Mental Health Stigma and the Loss of Human Potential,’ Philip T. Yanos, Cambridge University Press 2018.