17. september 2021 09:30 - 17. september 2021 03:30
WHO har valgt, at der på årets Internationale Patientsikkerhedsdag skal være fokus på mødre og nyfødtes patientsikkerhed. 17. september 2021 afholder Styrelsen for Patientsikkerhed derfor en temadag om emnet. Temadagen henvender sig til ledere, risikomanagere og andet sundhedspersonale, der interesserer sig for patientsikkerhed for mødre og nyfødte.
Fokus på dagen vil være, hvad vi i det danske sundhedsvæsen har af både succeser og udfordringer, som kan anvendes til at øge patientsikkerheden for disse patientgrupper fremover.
Temadagen foregår online den 17. september kl. 9.30-15.30 og er åben for alle – tilmelding er ikke nødvendig.
Du kan deltage via vores hjemmeside. Nærmere information om hvordan du deltager følger, når dagen nærmer sig.
Temadag om patientsikkerhed for mødre og nyfødte – Styrelsen for Patientsikkerhed (stps.dk)