Spring til hovedindhold

Årets Sundhedsplejerske 2016 – Jytte B. Jensen

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker vil gerne ønske Jytte B. Jensen tillykke med udnævnelsen som Årets Sundhedsplejerske 2016.

Jytte modtog prisen af Formand for DSR Grete Kristensen.

Jytte modtog prisen af Formand for DSR Grete Kristensen.

Jytte Birthe Jensen var indstillet af Sundhedsplejerskerne i Center Sandholm (Torunn Pedersen, Tina Louise Schmock og Lene Jakobsen):

Prisen bør gives for Jyttes store engagement og udvikling af det sundhedsplejerskemæssige tilbud der gives til de asylsøgende børn og unge og deres forældre i Røde Kors-regi igennem de sidste 15 år.
Den første kontakt med sundhedsplejerskerne foretages hurtigst muligt efter ankomsten til Modtagecentret, så det sikres, at et sundhedsproblem opspores og behandles rettidigt.

Jytte har dermed medvirket til, at disse børn og unge får en grundig sygdomsforebyggende og sundhedsfremmede undersøgelse og -vejledning. Samt at der bliver taget hånd om børnenes legemlige og psykiske sundhed og trivsel, i samarbejde med talrige samarbejdspartnere. Jytte arbejder også på at sundhedsplejerskerne giver børnene et perspektiv på fremtiden, uanset om de får opholdstilladelse eller et afslag på at blive her.

Jytte B. Jensen takkede på Landskonferencen for kåringen med denne tale:

Tusind tak for denne flotte anerkendelse af mit arbejde.

Det arbejde jeg holder så meget af og har gjort i alle de 16 år, jeg har været ansat i Røde Kors. Jeg har altid haft min base i Center Sandholm – modtagercentret, men har også haft min gang på en del af de andre sjællandske Røde Korscentre.

Ikke en dag har været kedelig.

Tænk at få en pris for blot at passe sit arbejde.

Tak til mine dejlige kolleger, som har indstillet mig. Og når jeg nu står i en situation som denne, har jeg jo lært, at jeg jo også husker at sige, at jeg ikke ville kunne gøre mit arbejde uden dem. Og det mener jeg faktisk, så tak til dem.

Som sagt har jeg arbejdet i Røde Kors i snart 16 år – så der må jo være noget ved jobbet.

Det er et meget udfordrende, men spændende job.

At møde børnefamilier fra stort set hele verden, og ikke mindst være med til – som en af de første i DK at fortælle dem om vores opfattelse og syn på et godt børneliv.

Ar være med til at give børnefamilierne er tålelig tilværelse, mens de bor på asylcenter, og forberede dem på enten en hjemrejse eller en fremtid i Danmark.

Hvad arbejdet blandt andet går ud på, skal I høre nærmere om i morgen, når en af vores psykologsamarbejdspartnere og jeg vil holde workshop om arbejdet med traumatiserede flygtningefamilier.

Endnu engang tak.

Skrevet af Susanne Rank Lücke