Spring til hovedindhold

Flygtningefamilier vil gerne have hjælp til integration

Forfatter: Kiri Kesby VIA

Fotograf: Kiri Kesby VIA

Sundhedsplejersker spiller en vigtig rolle som brobyggere til det danske samfund for flygtninge. Det viser integrationsprojekt, som Nordea-fonden støtter med 21 millioner.

Flygtningefamilier i store dele af Danmark har i løbet af det seneste halve år fået ekstra hjælp af sundhedsplejersker til at blive integreret i det danske samfund. 16 kommuner landet over deltager nemlig deltager i projektet ’Sundhedsplejersker styrker integration’ som pilotkommuner.

Sundhedsplejerskerne i pilotkommunerne er blevet efteruddannet som de første i projektet og tilbyder som noget ekstra flygtningefamilierne såkaldte besøgspakker med temaer som opdragelse, kønsroller, tilknytning, sprogudvikling, sund kost, motorik samt dagtilbud og overgang til skole i Danmark.

 

”Erfaringen er, at det gavner integrationen, når sundhedsplejersker i en periode agerer brobyggere til det danske samfund for flygtningefamilier. Indsatsen fremmer særligt sundhed og trivsel for børnene,” siger Anne Grethe Thede Jensen, der er sundhedsplejerske i Slagelse Kommune.

 

Projektet ventes frem til 2020 at komme mindst 10.000 børn i 2.400 flygtningefamilier landet over til gavn. I alt 720 sundhedsplejersker fra 52 kommuner kommer nemlig i løbet af den treårige projektperiode på kurser, hvor de får en kulturforståelse, der klæder dem på til at arbejde hos flygtningefamilier og til at understøtte integration.

læs pressemeddelelsen her