Forebyggelse af overvægt hos børn og unge

– Vi skal først forstå årsager, konsekvenser og sammenhænge, før vi kan forebygge effektivt

Op mod hvert femte barn eller ung i Danmark lever med overvægt eller svær overvægt. Siden 1970’erne har vi set en stigning, som dog ser ud til at være stagneret de sidste to årtier. I denne artikel kigger vi nærmere på årsager, konsekvenser, forebyggelse og behandling af overvægt hos børn og unge.

Baggrund og årsager

I dag lever 9-15 % af børn og unge i Danmark med overvægt og ca. 3-5 % med svær overvægt. (1) Den gængse opfattelse er, at vi udvikler overvægt og specielt svær overvægt, når vi spiser mere, end vi forbrænder, så der opstår en positiv energibalance. Mere og mere forskning peger dog på, at regnestykket ikke er så simpelt. Men helt konkret, hvordan og hvorfor overvægt og specielt svær overvægt opstår hos nogle og ikke hos andre, hersker der stadig tvivl om. Vi ved dog, at det sker som følge af komplekse kombinationer af genetiske, psykosociale og miljømæssige faktorer. (1,3) Nyere forskning har påvist, at overvægt og svær overvægt kan spores til tidlig barndom (2-6-årsalderen), hvilket dermed indikerer en speciel sårbar periode i forhold til vægtøgning og udvikling af svær overvægt. (4,5) Et nyere, britisk studie peger på, at der ydermere er en sårbar periode for vægtøgning i 18-24-års alderen. (6)

Tallene er uændrede, men har alligevel ændret sig

Siden år 2000 er stigningen i overvægt blandt børn og unge stagneret i Danmark. Studier viser, at stagnationen ikke dækker over, at vi er på vej til at knække kurven, men at færre børn fra familier med høj indkomst og lang uddannelse udvikler overvægt samtidig med, at flere børn fra familier med lav indkomst og kortere uddannelse udvikler overvægt og svær overvægt. Tallene viser altså, at der er en tydelig sammenhæng mellem overvægt og social ulighed, som kan være med til at skabe endnu mere ulighed i sundhed – ikke mindst fordi overvægt har mentale som fysiske konsekvenser, der påvirker livskvalitet, trivsel, læring og forventede levetid for børn og unge, der lever med overvægt. (1,7)

Det komplekse samspil

Det har længe været anerkendt, at genetik kan forklare op til 40-60% af den forskel, der er på menneskers kropssammensætning, og at nogle dermed i højere grad er genetisk prædisponerede for at udvikle overvægt end andre. (8) Variationer i forskellige gener kan derfor have indflydelse på f.eks. sult- og mæthedsfornemmelse, hvordan kroppen forbrænder kalorier, og hvor nemt den enkelte har ved at tage på eller tabe sig. En person, der er født med mange af disse genvarianter, og dermed er genetisk prædisponeret for overvægt, kan have sværere ved at holde vægten. (9) Det er dog vigtigt at pointere, at det ikke er genvarianterne i sig selv, der fører til overvægt, men at de giver anlæg for en øget risiko for at udvikle overvægt. Genetisk disposition for overvægt i kombination med det moderne, vestlige såkaldte ‘fedmefremmende’ samfund med lettilgængelig og kalorierig mad i stadig større portioner kan, i kombination med mere skærmtid og mindre bevægelse, være med til at fremme overvægt i et kompleks samspil med flere øvrige faktorer. (10)

Som sagt spiller den sociale ulighed og socioøkonomiske faktorer en væsentlig rolle, fordi overvægt især forekommer hos børn af forældre med kort uddannelse og lav indkomst. (11) Psykologiske faktorer spiller også en rolle i forhold til vægtudvikling, hvor mad for nogle mennesker bruges som en måde at håndtere svære følelser som tristhed, anspændthed, ensomhed og angst på, hvilket kan føre til overspisning. (12) Overvægt kan også skyldes reel tvangsoverspisning, også kaldet ‘Binge Eating Disorder’ (BED), som er en decideret spiseforstyrrelse, eller forskellige andre former for forstyrret spisning, som f.eks. ’food addiction,’ der handler om afhængighed af bestemte spisemønstre, der påvirker belønningssystemet i hjernen. (13)

I de seneste år er der også kommet stadig mere videnskabelig dokumentation for, at vægtstigmatisering har store negative konsekvenser for den psykiske, sociale og fysiske sundhed hos børn og unge. (14)

Derudover menes søvn at spille en rolle, da søvnmangel har en tendens til at øge appetitten efter især fedt- og sukkerholdig mad. (15) Nyere forskning har ydermere stigende fokus på moderens vægt før og under graviditeten, som, sammen med faktorer som amning/ modermælkserstatning og den tidlige etablering af kostvaner, synes at have betydning for udvikling af overvægt hos barnet. (16)

Årsagerne til overvægt blandt børn og unge (og voksne) er derfor mange og yderst komplekse. Men betyder det noget, hvordan kroppen udvikler sig? Skal vi overhovedet bekymre os om udviklingen af overvægt i barndommen samt bruge tid og ressourcer på forebyggelse og behandling? Det korte svar er “Ja.” Når først overvægt er udviklet, kan det være vanskeligt at vende tilbage til normalvægt. Og selv om mange børn og unge veksler mellem normalvægt og overvægt, lever over 50% af danske voksne med overvægt. Overvægt har sundhedsmæssige konsekvenser for alt for mange børn og unge. Det skal der gøres noget ved, især fordi forekomsten af svær overvægt er tre-fem gange større hos børn og unge i familier fra det laveste indkomstniveau i forhold til børn fra højeste indkomstniveau i Danmark. (17) Det er med til at skabe øget ulighed i sundhed for disse børn og unge. Så ja, vi skal gøre noget, for det kan have store konsekvenser i både nutid og fremtid at leve med overvægt for det enkelte barn.

Konsekvenser

Overvægt og især svær overvægt kan have både fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som kan give dårligere livskvalitet. Undersøgelser viser, at jo højere grad af overvægt, desto ringere er barnets eller den unges trivsel.

Overvægt giver oftest ikke anledning til alvorlige fysiske følgevirkninger hos børn og unge, men de oplever i højere grad stigmatisering og mobning end deres jævnaldrende.(18) Hos børn med svær overvægt ses en øget risiko for udvikling af psykologiske følgevirkninger som ensomhed, lavt selvværd, (19) angst, depression, (20) spiseforstyrrelser og forstyrret forhold til mad. (21) Livskvaliteten er reduceret sammenlignet med jævnaldrende med normalvægt og kan være lige så lav som hos børn med kroniske sygdomme og kræft, viser undersøgelser. (22) I forhold til fysiske følgevirkninger ved svær overvægt ser man allerede i ungdomsårene en klar sammenhæng mellem graden af overvægt og udviklingen af f.eks. hjerte-kar-sygdom, type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, ledsmerter, søvnapnø, fedtlever, vejtrækningsproblemer som astma og tidlig pubertet. (21, 23, 24)

Forebyggelse og behandling

Samlet giver konsekvenserne af overvægt og svær overvægt hos børn og unge al mulig grund til at arbejde med forebyggelse af udviklingen af overvægt i barndommen, da mere end halvdelen af alle børn kan forvente at udvikle eller fortsat have overvægt eller svær overvægt, når de bliver voksne. Men det er ikke nogen nem opgave. Kompleksiteten i årsager til overvægt gør forebyggelsesarbejdet vanskeligt. Stigmatisering og mobning er f.eks. faktorer, der skal håndteres andre steder i barnets omgivelser og på samfundsplan.

Vi mangler viden, men noget ser ud til at virke

En ny rapport fra Vidensråd For Forebyggelse ‘Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge’ (1) konkluderer, at vi endnu ikke kan identificere indsatser, der effektivt forebygger, at børn med normalvægt udvikler overvægt. Dog peger rapporten på, at mange indsatser viser forbedringer i børn og unges generelle sundhed og sundhedsadfærd. Rapporten identificerer visse faktorer, der fremmer børns sundhed, og som dermed potentielt kan være med til at forebygge overvægt blandt børn og unge samt bidrage til at forebygge overvægt i voksenlivet.

Disse er:

• Multikomponente og helhedsorienterede indsatser, der både rummer vejledning og ændringer af fysiske forhold med fokus på motion, kost, mental sundhed, søvn, trivsel m.m.
• Langvarige indsatser
• Lokalsamfundsindsatser med involvering af relevante aktører/ arenaer (hjemmet, skolen, fritidsaktiviteter og lokalsamfundet), hvori børn og unge færdes og lever deres liv
• Fokus på evaluering af komplekse udfordringer/ interventioner, så indsatsers effekter dokumenteres med mulighed for deling og skalering af viden
• Strukturelle ændringer, der kan styrke børnenes sundhedsadfærd og -kompetencer. Det kan f.eks. være afgifter på sukkersødede drikkevarer, prisregulering på fødevarer, flere cykelstier, sund skolemad, ingen reklamer for usunde føde- og drikkevarer målrettet børn m.m., der bidrager til at gøre de sunde valg til de lette valg

Rapportens konklusioner er bakket op af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til ‘Livsstilsintervention ved svær overvægt,’ der udkom i 2021.(25) Anbefalingerne er rettet mod individuelle livsstilsinterventioner og går på, at der i livsstilsinterventioner som udgangspunkt bør indgå ændringer i elementerne kost, fysisk aktivitet og adfærd samt involvering af familie og pårørende.

Sproget har betydning

Et internationalt studie har undersøgt, hvilke ord bl.a. forældre til børn og unge med overvægt og svær overvægt fortrækker, at sundhedsprofessionelle bruger, når de beskriver deres barns kropsvægt. Studiet viste, at forældrene foretrækker ord som ‘vægt’, ‘usund vægt’ og ‘body mass index/BMI’. (26) Kun en enkelt dansker deltog i studiet, så det kunne være interessant at se, hvordan præferencerne ville se ud i en dansk kontekst.

Derudover er der også de senere år kommet mere og mere fokus på, hvordan vi taler med børn og unge om sundhed, vægt og vægttab, og om vi overhovedet skal veje og fokusere på vægt, da det er følsomme emner, hvor man let og utilsigtet kan komme til at stigmatisere. Stigmatisering kan give anledning til skyld og skam og føre til øget madindtag, mindre aktivitet, øget vægt og psykisk belastning og sygdom. (27) Stigmatisering og vægtfokus har givet anledning til mange debatter, der udfordrer energibalancetilgangen og det ensidige fokus på vægttab. Er vægttab overhovedet hensigtsmæssig at fokusere på, når vi taler om overvægt hos børn og unge, eller er det mere hensigtsmæssigt at fokusere på mental sundhed og lære børnene kroppens signaler bedre at kende? Og hvordan kan sundhedsprofessionelle skelne mellem usund vægt og vægt, der ikke er sundhedsskadelig? Det kræver formentlig andre tilgange og måleinstrumenter end dem, vi anvender i dag.

Opsamling

Vi mangler fortsat viden om, hvordan f.eks. gener, opvækst, kost, bevægelse, sproget, samfundsstrukturer og levevilkår indbyrdes påvirker hinanden i forhold til, at nogle børn udvikler overvægt, og andre ikke gør. Derfor er det afgørende, at vi bliver ved med at forske og afprøve ny viden i praksis samt løbende udvikle nye indsatser, der fremadrettet styrker børn og unges sundhed og sundhedskompetencer. Det være sig både strukturelle indsatser lokalt, kommunalt, regionalt og nationalt samt individuelle, familiecentrerede sundhedstilbud, der arbejder helhedsorienteret med f.eks. mad, motion og mental sundhed. Forskning har vist, at strukturel forebyggelse og strukturelle tiltag viser størst effekt blandt borgere med lav socioøkonomisk status. Strukturel forebyggelse kan dermed potentielt være med til at mindske social ulighed i sundhed samtidigt med, at det gavner folkesundheden generelt. (1) Der er altså fortsat en stor samfundsopgave at løfte, hvis vi effektivt skal kunne forebygge udviklingen af overvægt og svær overvægt hos børn og unge fremover.