Spring til hovedindhold

Piger og blødersygdomme

Danmarks Bløderforening  har lanceret en ny hjemmeside om kvinder og blødersygdom. På hjemmesiden er der blandt andet en underside, der henvender sig til sundhedspersoner med information om symptomer, henvisning til diagnosticering og referencer til mere viden om emnet.

De senere år er der kommet et stigende fokus på, at kvinder også kan rammes af blødersygdom og kan have særlige gener og udfordringer, men forskere anslår, at der et stort mørketal af piger og kvinder, der lever med blødersygdom, uden at blive diagnosticeret. Det anslås, at op mod en procent af befolkningen kan have von Willebrands sygdom uden at vide det. Håbet med den nye  hjemmeside er , at flere kvinder med uforklarlige blødninger i fremtiden vil kunne få den hjælp, de har brug for.

 

Bløderforeningen har netop ’udgivet’ vores seneste skud på stammen i vores forsøg på at gøre opmærksom på, at piger og kvinder også kan have en blødersygdom. Det er en ny person-historie om at blive diagnosticeret med blødersygdom.

Den nye film handler om Anna, der først som 22-årig fik konstateret en blødersygdom. Alle symptomer og tegn var ellers til stede, men hverken hendes læge eller gynækolog genkendte dem eller koblede dem til blødersygdom. Først da hun var 22 år, opdagede Annas nye læge ved et tilfælde, at der var noget, der ikke af som det skulle være. Se filmen her: https://www.youtube.com/watch?v=Iovjkm_AVfQ

 

Du kan finde mere på hjemmesiden : www.blødtigennem.dk

Det skønnes at 25.000 i Danmark lider af en mild form for blødersygdom,
men kun et par tusind har fået en diagnose. Mange lever med sygdommen uden selv at vide det.
Von Willebrands sygdom er den mest almindelige årsag til en medfødt øget blødningstendens,
og tallet for uopdagede tilfælde er stort. Ligesom tallet også er stort for udiagnosticeret piger med såkaldt
trombocytdysfunktion.

Blødninger kan skyldes von Willebrands sygdom

Blødningsskema

Piger og blødersygdomme: symptomer, udredning og behandling

Danmarks Bløderforening er  ikke i tvivl om, at sundhedsplejersker spiller en stor rolle i opsporing af sjældne sygdomme, som blødersygdomme er. Det er denne lille film et godt eksempel på – her var det sundhedsplejersken, der var den første til at lytte til forældrenes observationer og bekymringer.

Se filmen Hverdagen for en familie med et bløderbarn

“Mette med hæmofili”: https://www.youtube.com/watch?v=M4BVdXS_ad0

https://www.youtube.com/watch?v=ukNWDctC83E

https://youtu.be/62gOWoOZrt4

 

Siden er opdateret 24. september 2023