Spring til hovedindhold

Nøglehullet

Nøglehullet er et officielt ernæringsmærke, der skal gøre det nemmere for danskerne at finde de sundere fødevarer på hylderne i supermarkedet. Nøglehullet findes på mælk, yoghurt, olie, fisk, kylling, nogle færdigretter, frugt, bær, grønsager, brød, mysli, pasta og mel. Vælger du produkter med Nøglehulsmærket, når du køber ind, gør du det nemt for dig selv at leve efter de officielle kostråd.

Produkter med nøglehulsmærket lever op til et eller flere af følgende krav

  • Mindre og sundere fedt
  • Mindre sukker
  • Mindre salt
  • Flere kostfibre og fuldkorn

Grønt eller sort Nøglehulsmærke?

Nøglehulsmærket findes i både grønt og sort. Mærket er et registreret varemærke, hvilket betyder, at der er krav til mærkets udseende. Der er ingen forskel på, om varen har et grønt eller sort mærke. Et Nøglehulsmærke – uanset farve – vil altid betyde et sundere valg inden for en given varegruppe.

Fakta om nøglehullet

Nøglehullet er et officielt nordisk ernæringsmærke, som producenterne kan sætte på deres produkter, hvis de lever op til kostanbefalingerne og er blandt de sundere varer inden for deres kategori. Kravene, der skal opfyldes, er fastsat af de nordiske myndigheder i fællesskab. Fødevarer med Nøglehulsmærket indeholder mange fibre og fuldkorn og har et mindre indhold af fedt, umættet fedt, sukker og salt. Nøglehulsmærket gør det nemt for forbrugeren at vælge de sunde produkter – uden først at skulle læse hele varedeklarationen.

Nøglehulsmærket har været anvendt i Sverige i 20 år. 74 % af de svenske forbrugere kender mærket. 72 % af de svenske forbrugere mener, at nøglehulsmærket gør det lettere for dem at vælge de sunde produkter frem for de usunde.

Fakta om danskernes kostvaner

Det overordnede formål med at indføre Nøglehullet er at mærkningsordningen kan bidrage til at fremme sunde kostvaner i befolkningen. Nøglehullet skal gøre det nemmere for forbrugerne at vælge sundere fødevarer når de handler og bidrage til udvikling af flere sundere produkter.

Ifølge kostundersøgelserne får danskerne for meget fedt, herunder mættet fedt, sukker og salt, og for få kostfibre. Spiser vi sundere vil det kunne reducere risikoen for bl.a. hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og andre livsstilssygdomme.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at danskerne lever efter de officielle kostråd og spiser mere frugt og grønt, fisk, kartofler og fuldkornsprodukter og holder igen med sukker og fedt især fra kød og mejeriprodukter. Sociale forskelle i kostvaner bidrager til ulighed i sundhed. Nøglehullet er et symbol, som gør det nemmere at sammensætte et sundt og varieret måltid, og det kan bruges af alle. Det kræver ikke viden om ernæring eller det danske sprog.

  • 6 ud af 10 børn og 4 ud af 10 voksne får for meget sukker. Det anbefales at maks. 10% af energien fra maden kommer fra tilsat sukker. Vi får 80% af sukkeret fra sodavand, saft, slik, kage og chokolade.
  • Forbruget af frugt og grønt er stagneret efter en stigning i perioden 1995-2002. Voksne anbefales at spise 600 gram frugt og grønt dagligt. I gennemsnit spiser voksne 398 gram frugt og grønt dagligt.
  • Faldet i danskernes indhold af fedt i kosten er stagneret. Gennemsnitligt får vi 35% af madens energi fra fedt. Stagnationen ses samtidig med, at fokus er flyttet fra fedt til frugt og grønt samt sukker.
  • 3 ud af 4 voksne spiser for lidt fisk. Danskerne anbefales at spise 200–300 gram fisk om ugen, men spiser i gennemsnit 168 gram om ugen.
  • Danskerne får mere salt end anbefalet. I gennemsnit får mænd 9-11 gram salt pr dag og kvinder 7-8 gram pr dag. I de Nordiske Næringsstofanbefalinger anbefales det, at saltindtaget reduceres til 7 gram pr dag for mænd og 6 g pr dag for kvinder.
  • Både børn og voksne får for lidt kostfibre. Kun 10% af danske mænd og 17% af danske kvinder lever op til anbefalingen om at spise 25-30 gram kostfibre dagligt. Fuldkornsprodukter, som rugbrød og havregryn og grove grønsager er gode kilder til kostfibre.

Revideret 13.11.16 Susanne Rank Lücke