Stop volden mod børn – tæl til ti

Et spædbarn som græder utrøsteligt gennem længere tid kan være svært at håndtere. For nogle forældre bliver desperationen så stor, at det ender med et voldeligt overgreb mod barnet. Men overgrebene kan forhindres, hvis der i tide bliver sat ord på frustrationerne og givet vejledning i at tackle stresssituationer.
kilde: socialministeriet

Undersøgelser fra bl.a. Socialforskningsinstituttet og UNICEF taler deres tydelige sprog; helt små børn er mere i risikozonen end større børn, når det gælder vold med døden eller varige mén til følge. Ved at gribe tidligt ind og få rettet vreden væk fra det grædende barn kan mange tilfælde af vold mod spædbørn forebygges. Eller som Else Guldager, sundhedsplejerske, forsker og medlem af Børnerådet, udtrykker det: “Bid i en sut, klip bleen i stykker, ødelæg et eller andet – men lad for himlens skyld være med at ruske barnet, det kan få fatale følger.”

Volden findes i alle samfundslag

“Selv om der er en overrepræsentation af vold mod spædbørn i socialt udsatte familier og familier med psykisk sygdom, er det vigtigt at understrege, at vold mod spædbørn forekommer i alle sociale miljøer. Og at langt de fleste mødre og fædre, selv i udsatte familier, har en drøm om at være gode forældre, og er dybt ulykkelige, når vi først møder dem i behandlingssystemet,” siger John Halse, autoriseret psykolog og faglig konsulent på kampagnen.

Vi vil helst ikke tale om det, men stærke følelser – også negative – er en naturlig del af forholdet mellem nye forældre og deres børn. Et barn, som græder og skriger meget på grund af kolik, sygdom eller andre årsager, kan bringe en ny far eller mor til kanten af tolerancetærsklen. Men det er smertefuldt at sætte ord på de negative følelser.

“De fleste har indbygget en stopklods som gør, at frustrationer ikke bliver omsat til vold, rusketure eller anden mishandling af spædbarnet. Men hvert eneste år indlægges børn med læsioner eller slemme hjerneskader, som de kan få varige mén af. Det er vigtigt, at nye forældre ikke er bange for at søge professionelt råd og vejledning, inden det går galt og i stedet lærer at forudse og styre det raseri, et grædende spædbarn kan udløse,” siger socialminister Eva Kjer Hansen.

Hvad siger loven

Danmark er blandt de syv OECD-lande, der ved lov har forbudt fysisk afstraffelse af børn (1997). Revselse, dvs lussinger, endefulde o. lign. er derfor forbudt nu. Vold og mishandling af børn har altid været ulovligt og udgør en strafbar handling i straffelovens forstand. I sager om vold mod mindre børn skærpes bedømmelsen af det voldelige overgrebs karakter, da barnet som offer er værgeløst og ukampdygtigt. Simpel vold som fx slag og spark begået mod mindre børn, vil således meget let blive bedømt som vold af særlig farlig karakter, der kan udløse en hårdere straf.

Fagpersoner som fx sundhedsplejersker, læger, lærere og pædagoger har en skærpet pligt til at reagere og underrette de sociale myndigheder ved mistanke om, at et barn udsættes for psykisk vold eller mishandling.

Men det er ikke blot bestemte faggrupper, som har et særligt ansvar over for børn og unge, der udsættes for vold, mishandling, vanrøgt eller anden nedværdigende behandling.

Ifølge Servicelovens § 36 har alle, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældrenes side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling, eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, pligt til at underrette kommunen.

Hvem er mest i farezonen

Det er vigtigt at understrege, at vold mod spædbørn kan forekomme i alle socialgrupper. Der er dog en betragtelig overrepræsentation i familier, som i forvejen er ramt af sociale problemer. Familierne kan groft sagt opdeles i tre grupper:

• Familier hvor enten mor eller far er psykisk syg. De er sværest at hjælpe.
• Familier udsat for stress, økonomiske problemer, skilsmisse, eller misbrugsproblemer.
• Familier, som får et spædbarn, der ofte er sygt, eller som er handicappet. Eksempelvis kolikbørn kan være en stor udfordring for forældrenes tolerance.

Det er lettest at komme forældre og spædbørn i de sidste to grupper til undsætning.
Samtidigt er risikoen for vold i familien fire gange større, hvis forældrene har psykiske lidelser. Derfor afsatte regeringen i 2003 80 mio. kr. over 4 år, som skal bruges til at sikre, at der tages hånd om børn af forældre, der er i behandling for misbrug eller psykiske lidelser, og til at børn af forældre i behandling for misbrug eller psykisk sygdom, kan møde andre børn, der lever under lignende vilkår.

Kilde: socialministeriet