Efterfødselsreaktioner

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker er så heldige at vi har fået lov til at dele den elektroniske udgave af  Svend Åge Madsens nye bog “Guide til behandling af mænd med fødselsdepression”

Guide til behandling af fædre med fødselsdepression

Sundhedsvæsenet overser fødselsdepressioner hos mænd. På Folkemødet på Bornholm 2017 var der bl.a. fokus på Mænd og fødselsdepression.  Se “Webartikel mænd og fødselsdep”

Vigtig med tidlig opsporing af fødselsdepressioner
– læs artikel af Poul Videbech, Overlæge og Professor dr.med

– erfaringer fra et projekt i Århus Kommune

Læs mere her

Relationer til barnet påvirkes tidligt!
– Læs Cand. Psych. Lise Gullestrups artikel

Fædres psykiske reaktioner på forældreskab
– Læs artikel af Chefpsykolog på Rigshospitalet, Svend Aage Madsen

Læs om fødselsreaktioner og depressioner
– artikel af sundhedsplejerske Lisbeth Villumsen

Ikke – medicinsk behandling virker mod fødseldepression

Kvinder med fødselsdepression vil ofte ikke bruge anti-depressiv medicin af frygt for påvirkning af modermælken. Men der er også alternativer: Behandlingsformer som samtaleterapi, kognitiv terapi og støttepersoner kan både helbrede depression og reducere symptomerne. Det er konklusionen i en ny forskningsoversigt, der har gennemgået ni studier med i alt 956 kvinder.

Professor i psykiatri og psykoterapeut Poul Videbech har i årevis behandlet kvinder med fødselsdepressioner. Han mener, psykologiske behandlingsmetoder burde være en integreret del af behandlingen. ”Men det er det ikke i Danmark, fordi der ikke er ret mange psykologer eller psykiatere, der er uddannet i kognitiv terapi”, siger han.

kilde: SFI Campel
Læs hele artiklen – Klik her

Efterfødselsreaktioner – et samarbejdsprojekt mellem Thisted Kommune og Lyngby-Taarbæk

Den samlede evaluering viser, at fyldig familieforberedelse, tid til den rette indsats og højt uddannet personale med effektive værktøjer i værktøjskassen, det virker. Det er godt med en fortløbende udvikling, stærkt tværfagligt samarbejde og et understøttende fagligt miljø tilsat en god portion entusiasme og stædighed. Det kan lade sig gøre i Thisted og i Viborg Amt. Det er også lykkedes at overføre dele af modellen til Lyngby-Taarbæk og Københavns Amt. Personalet er også her dybt engageret. Nye kompetencer er tilegnet i et godt læringsmiljø sammen med kolleger tværfagligt og på tværs af sektorer. Resultaterne er blevet forskellige modeller, hvor sundhedsfremme, dialog, kommunikation og understøttende hjælp til sårbare forældre og spædbørn er kodeordene.

To årgange (1.500 familier i alt) fra begge kommuner har deltaget i en brugerundersøgelse (spørgeskema), ligesom sundhedsplejerskernes registreringer også er brugt i evalueringen. Evalueringen viser, at en tredjedel af de nyblevne mødre får en efterfødselsreaktion. For halvdelen af dem er reaktionen af mere indgribende karakter. 13 % af de nyblevne fædre havde en efterfødselsreaktion, heraf havde 4% en indgribende reaktion. Evalueringen belyser, at de forskelle, som repræsenteres i befolkningsgrundlaget i de to kommuner (uddannelse, antal børn osv) og forskellig praksis, har en betydning for, hvordan det går familierne. Evalueringen viser også, hvordan man kan overføre en model fra én kommune til en anden. I evalueringen er beskrevet hvilke hæmmende og fremmende faktorer, der har været i forløbet. Evalueringen demonstrerer endvidere, at det rent faktisk kan lade sig gøre at forbedre indsatsen fra graviditet til efterfødsel.

I det samlede projekt indgår en forskningsdel udført af personale fra Danmarks Pædagogiske Universitet. En gruppe mødre, der har fået deres første barn, er interviewet med det formål at afdække deres tilknytningsmønstre. Forløbet for denne gruppe mødre efter fødslen er i evalueringsrapporten belyst ved hjælp af data fra brugerundersøgelsen. Analysen af interviewene viser at danske gravide kvinders muligheder for at knyttte sig til deres spædbørn, viser et mønster som adskiller sig fra udenlandske undersøgelser. Forskellene i tilknytningsmønstre fra udenlandske undersøgelser trækker ikke i en positiv retning, og det vækker til eftertanke, hvad der kan være baggrunden.

Rapporten afsluttes med et afsnit om de anbefalinger, der efter vores opfattelse kan gives på baggrund af den samlede proces og evaluering.

Yderligere forskning samt styrkelse af forældres vilkår for at knytte sig til deres spædbørn, med den viden, der allerede findes, bør blive konsekvenserne af undersøgelsernes konklusioner.

Socialministeriet, Viborg Amt, Thisted Kommune, Københavns Amt og Lyngby-Taarbæk Kommune har alle ydet økonomiske bidrag til projektet.

Evaluering af projektet: ”Styrkelse af nære relationer mellem sårbare forældre og deres spædbørn – et metodeudviklingsprojekt”. Udarbejdet af Lisbeth Villumsen (tidligere ansat i Thisted Kommune) og Else Guldager (tidligere ansat i Lyngby-Taarbæk Kommune) med bidrag af Agnete Diderichsen (lektor, cand. psych. Danmarks Pædagogiske Universitet) med resultater fra undersøgelsen om gravide kvinders tilknytningsmønstre.

Revideret 28.6.18 Kirsten Birk